Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
137
liden trævilla, paa stupet af den østlige terrasse af Slotsbjerget.
Huset laa over en kløft, som var fremkommet ved udminering
af en grønstengang. Denne blev overmuret, saa den blev til en
grotte, hvorefter stedet fik navnet Grotten. Inde i hulen
opstillede Wergeland udstoppede fugle, konkylier og mineraler, en
globus og en udstoppet mand, forestillende en astronom.
I 1845 maatte han sælge Grotten.
Grotten er bevaret uforandret til vore dage; huset ovenover
har derimod undergaaet betydelige forandringer.
Wergelandsgrottens murverk, spidsbueopbygningen ud mod
Wergelandsveien, styrtet ned i 1914, men muren og spidsbuen er
bygget op fra nyt af i et og alt som det var før, men solidere.
Selve den indre grotte var uberørt af raset.
Gaden her ved Grotten var bråt og skal oprindelig have
hedt Skrcedderkneiken, men kaldtes senere Grottebakken eller
Werge-landsbakken.
Da Slottet blev bygget, anlagde staten veie omkring
Slotsparken, St. Olavs gate (oprindelig kaldt Ny Slotsgate) fra
Pilestrædet, fortsat i Grottebakken, og Wergelandsveien (oprindelig
Lille Parkvei) og Parkveien. De gamle løkker, som grændsede
op til Slotsparken, blev udstykkede, og her blev regulerede
villastrøg.
I 1840-aarene opførtes langs Wergelandsveien, Linstows gate
og Parkveien flere villaer, mest træbygninger med kvister, altaner
og en liden have foran.
For at faa Slotsparken heldig begrændset kjøbte
slotskommis-sionen store stykker af Grønnebergløkken og Incognito og anlagde
Wergelandsveiens øvre del og Parkveien. De tomter, som blev
tilovers langs østsiden af Wergelandsveien, solgtes i 1846 til
private, men samtidig blev de beheftet med servituter for
byggelinje og bebyggelsen, hvorved det her blev et vakkert lidet
villaparti.
Fra Holbergs plads gaar Welhavens gate op til Parkveien.
Flere gaarde i denne gate har i de seneste aar havt den
van-skjæbne at sprække, saaledes som tilfældet er med ikke faa
Kristianiagaarde, især dem, som er bygget baade paa fjeld og ler.
I Welhavens gate viser selve gatelegemet paa en strækning af
50—60 m. udenfor de sprukne gaarde nr. 17, 15, 13 og 11
tegn paa en smule synkning.
Bydelen nordenfor Slotsparken kaldes Homansby.
I strøget her var der til de sidste aar en løkke, Frihedssæde,
mellem Hægdehaugsveien, Underhaugsveien og Pilestrædet. Paa
denne løkke, som fra 1730 kaldtes Skramstuen efter en parykmager
Schram, er villabyen Homansby anlagt. Løkken flk først efter
1814 navnet Frihedssæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
