Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 150
KRISTIANIA BY.
«her var en liden, men meget smuk og kunstig lysthave.
Skal-berget var mest beklædt med grønsvær, det steile udskaaret i
trapper og terrasser; en gang strøg ned paa skraas langs en steil brink,
paa hvis top en gammel birk kneisede; under dens rødder har
man en aabning som en grotte, og en kilde der nedenfor igjen;
men paa den øverste terrasse var en udsigt over Kristiania, som
var uden lige».
Gaarden fik, til forskjel fra forstaden Hammersborg, navnet
Sorgenfri, og senere, i 1821, var den et søgt lyststed, hvor
studentersamfundet og flere selskabelige foreninger havde møder og
fester. Bekjendt er et gilde, som et stort antal akademiske
borgere paa grundlovens tiaarsdag den 17de mai 1824 holdt paa Sorgenfri
i «Det venskabelige selskabs lokale». Det var den første gang,
17de mai feiredes her i Kristiania som national festdag.
Gene-ralprokurøren, Chr. Magnus Falsen, chefen for
justitsdepartementet, statsraad Diriks og byens høieste autoriteter søgte
forgjæves at forpurre festen, og politiet patruljerede hele tiden
rundt om huset, medens denne stod paa.
I 1849 kjøbte Kristiania kommune løkken Sorgenfri for
13000 spd. til regulering af pladsen for Trefoldighedskirken, og
siden den tid har gaarden mest været benyttet til sygehus. I
1853 under den store koleraepidemi tjente den saaledes til
koleralasaret, fra 1854 var den i nogen tid bortleiet til
rigshospitalet, og senere er den anvendt af byens sundhedsvæsen som
lasaret for epidemiske og andre sygdomme.
Strøget omkring det nuværende Hammersborg torv kaldtes
Ridebanen, formodentlig fordi der var en saadan bane paa
dette sted.
Mellem Hammersborg torv og Hospitalsgaten ligger en
dobbelt rad af låve trærønner, som skiller sig lidt fra sine
omgivelser ved et mere end almindelig usselt ydre. Disse huse er
i 1730-aarene ført derop paa kommando fra Hovedtangen paa
Akershus, hvor der efterhaanden var vokset op en ganske
betydelig, høist uregelmæssig privatbebyggelse af træ.
Hammersborg var som forstad kun berettiget til høkerhandel
lige til 1ste januar 1859, da Hammersborg ifølge lov af 5te
august 1857 helt indlemmedes i Kristiania og fik almindelig
handelsret.
I 1874 kjøbte kommunen eiendomme paa Hammersborg og
eier nu omkring 30 af Hammersborgs huse. Der var en plan om at
bygge et raadhus paa Hammersborg.
I 1897 lod man arkitekterne udarbeide tegninger, og den
arkitekt, som gik af med seiren, gik straks igang med at
gjen-nemarbeide sin plan. Der blev udarbeidet en plan for en
kommunal kontorbygning; men planen blev opgivet, og Dittengaarden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
