Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 168
KRISTIANIA BY.
fællesskab med folkeskolen. Aftenskolen har i den nye bygning
13 tegnesale, sætteri og trykkeri for bogtrykkere, svag- og
sterkstrøm slabora torier for elektrikere, laboratorium for rørlæggere,
fysik- og kemiauditorium, bibliotek og kontorer.
Der er rummelige laboratorier, hvor eleverne faar anledning
til at skaffe sig praktisk kjendskab til maskiner og apparater.
Mellem sjøen og Tomtegaten var der før et sammenhængende
ubebygget terræn, der tjente til oplagspladse og bordtomter, der
hvor siden Jernbanegaten og Hovedbanens station blev anlagt.
Endnu tidligere var her en blød, flad strand, der ofte
overskylledes af sjøen, men efterhaanden opfyldtes fra land, hvorefter
der her opstod en ny forstad, kaldt Sagbanken. Endnu i 1724
stod dog størstedelen af den grund, som nu indtages af
Jernbanetorvet og Vaterlands nedre kvartaler ved jernbanen, jevnlig
under vand, og paa dette låve strøg laa dengang kun nogle
sjø-boder paa høie pæle. I den følgende tid foregik der imidlertid
en rask opgrunding og bebyggelse paa Sagbanken, især efterat
nogle trælasthandlere (P. Collett og P. Løchstør) havde begyndt
at opfylde tomter ved Akerselvens nedre løb.
I 1743 fandtes der 165 beboede huse paa Sagbanken, som
da regnedes for en egen forstad, begrændset i nord af Gunnerus
gate og Karl XII’s gate. I det 19de aarhundrede gik navnet
Sagbanken ud af brug, idet denne forstad blev henregnet til
Vaterland.
Sydiigt for Vaterland og Jernbanegaarden med de mange
jernbaneskinner ligger paa udfyldt terræn Jernbanebryggen inderst
i Bjørviken og Nylandsveien langs Akerselven. Endnu sydligere
ligger Kranbryggen med Nylands mekaniske verksted og dokker og
flydedokker.
Nordvestlig retning i denne del af byen har Gunnerus
gate, der gaar fra Dronningens gate til Ny gaten.
Tvergater, der gaar lodret paa eller nogenlunde lodret paa
de før nævnte gater, og som har retning mod nordvest, er
Ny-gaten og Lybekkergaten, hvilke munder i Storgaten. Brogaten gaar
mod vest fra Vaterlands bro over Lilletorvet til Storgaten.
Rødfyld-gaten munder i Karl den XII’s gate, Elvegaten munder ud i
Lilletorvet. Dette er gater med retning mod nordvest.
Næsten alle Vaterlands gater har skiftet navn, og der har
været flere Vognmandsgater, foruden den egentlige Vognmandsgate.
Rødfyldgaten kaldtes før Vaterlands Tvergate, Tomtegaten hed
Vaterlands Strandgate, og den øvre del af Vognmandsgaten havde
navnet Sagbankgaten. Karl den XII’s gate hed oprindelig
(omkring 1750) Vognmandsgaten og senere Store Vognmandsgate,
medens Gunnerus gate, der i begyndelsen kaldtes Lille Vaterlands
gate, senere hed Øvre Vognmandsgate.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
