Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
173
Byens sygehus benævnes ofte Krohgstøltens sygehus. I
offentlige dokumenter kaldes ofte ogsaa Ullevaal sygehus for byens
sygehus.
Sygehuset ved Krohgstøtten blev bygget i 1857—58 og toges
i brug 1859.
En kommunal lægevagt oprettedes i 1902 ved Krohgstøtten.
I 1902 skedde der en overflytning af patienter fra byens
sygehus til Ullevaal. Siden har byens sygehus væsentlig huset
tuberkuløse.
Der er et lidet kapel, som benyttes.
Krohgstøtten nær sygehuset og Nybroen er reist over
storthingspræsident og statsraad Christian Krohg (født 1777,
død 1828).
17de mai 1833 afsløredes mindestøtten over den nylig
afdøde statsmand Christian Krohg. Det var hovedstadens første
offentlige mindesmerke, reist af taknemmelige borgere.
Støtten reistes i det dengang fashionable strøg, hvor den
nyanlagte forlængelse af Storgaten, omgivet af vakre allétræer,
førte over den netop færdige stenbro, Nybroen, og den brede
Trondhjemsvei førte videre ud af byen. Karl Johan havde ytret
ønske om en anden indkjørsel til byen istedenfor den smale
passage gjennem Lakkegaten og videre over Vaterlands bro.
Med store bekostninger blev det vidtløftige foretagende iverksat.
Det store ubebyggede terræn blev beplantet og blev snart en
søgt promenadeplads. Komitéen for mindesmærket kjøbte i 1831
af kommunen en 400 kvadratalens tomt i syd for veien til
Nybroen, mellem alléens træer og den jevne bakkeskraaning ned mod
A-kerselven.
Den 25-aarige Henrik Wergeland holdt festtalen ved
afsløringen af Krohgstøtten. Regjeringen, høiesteret og øvrige
autoriteter var indbudt, men ingen indfandt sig, da Karl Johans uvilje
mod dagens festligholdelse holdt dem borte. Dog mødte de fleste
storthingsmænd og tusenvis af borgere og bønder.
Krohgstøtten blev midtpunktet for 17de mai-festlighederne
og hvert aar bekranset under salut og jubel. Fra 1840-aarene
drog det almindelige fanetog eller korporationernes tog med
studenterne i spidsen aarligaars hen til frihedsstøttens fod.
Den sidste 17de maitaler her var Aasmund Vinje, som i
1865 holdt en tale paa maalet, maaske den første offentlige
maa] tale.
Senere skiftede byen udseende: saa drog 17de maitogene til
Eidsvolds plads udenfor den færdigbyggede Storthingsbygning og
en tid derefter til Fæstningspladsen, hvor festlighederne er blevet
holdt lige til den seneste tid. Dog har fra 1880-aarene flere tog,
som arbeiderforeningernes, gaaet til Krohgstøtten, og som regel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
