Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 202
KRISTIANIA BY.
Det var tilfældet med Abbediengen, Hengsengen, Dronninghavn med
flere. Ladegaardsøens omraade blev derved sterkt beklippet, og
skogen blev flere steder udhugget.
Den gamle gaard kom da hovedsagelig til at bestaa af den
midterste del, den saakaldte Storskog — Kongeskogen.
Med det 19de aarhundrede begyndte den gamle ladegaard
mere og mere at blive residens for kongelige personer. Her
opholdt sig prins Fredrik af Hessen som vicestatholder sammen
med sin elskerinde, Clara von Lilliencron, fra 1810—1813. De
blev i 1813 viet paa Eidsvold. I hans tid blev park og have
meget forskjønnet. Den vakre lystlund, Karuselhaugen, bag den
nuværende tjenerbolig, skal være hans verk. Bekjendt er
kongsgaarden fra Kristian Fredriks ophold her, hvor han i 1814 boede
som Norges konge. I den vakre havesal var det, han den 10de
oktober 1814 modtog afskedsdeputationen. Nogle timer senere
gik han ved øens yderste punkt — ved Christian August minde,
som han selv havde været med at gjenreise — ombord i den
lystjagt, som førte ham bort fra Norge.
Indtil 1837 vedblev ladegaarden at være statseiendom. I
det aar blev den efter storthingets beslutning stillet til auktion,
og Karl Johan flk tilslaget for 16 050 spd. Kongen bestemte, at
eieüdommen skulde være offentlig promenadeplads. I hele det
19de aarhundrede var Ladegaardsøen et yndet udflugtssted. Det
er først senere, at de øvrige udfartssteder som Holmenkollen,
Frognersæteren, Nordstrands og Malmøkalvens bad delvis har
fortrængt den. Om søndagene drog familierne ud paa
Ladegaardsøen, hvor de leirede sig i det grønne. Baadfærge fra Skarpsno
besørgede hovedtraflken. Senere blev der dampskibsforbindelse
mellem Piperviken og Langvik (Fredriksborg). Nu farer om
søndagene til alle tider dampskibe i alle retninger over til øen.
Høiden nordligt paa øen, ned mod Frognerkilen bærer navnet
Dronningbjerget, efter dronning Desideria.
Karl XV boede paa Bygdø, da han i 1857 var i Norge som
vicekonge.
I det 19de aarhundrede blev der lagt an paa at gjøre
kongsgaarden til et godt gaardsbrug. Særlig i kong Oscar II’s
tid blev gaarden et mønsterbrug. Der blev ryddet og dyrket,
gjort nye anlæg og lagt stier og veie paa kryds og tvers. Dens
indmark udgjør 700 maal, dens skog og park 1500 maal. Og
der fødtes 80 kjør og 12 heste.
I Oscar II’s tid blev Hengsengen atter forenet med
kongsgaarden, hvortil ogsaa Strømsborg føiedes. Ligeledes blev den
store fjøs- og ladebygning samt en ny kontorbygning opført.
Han tog initiativet til villaerne, de saakaldte kongevillaer, ved
Kongeskogen og Bestumkilen. De er nu samtlige gaaet over i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
