Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 214
KRISTIANIA BY.
I 1914 blev der anmeldt til opførelse i Aker 277
vaanings-huse. I 1915 anmeldtes der 400 vaaningshuse, og for 1916 bliver
der vistnok ligesaa mange. Det bliver paa tre aar ca. 1000 nye
huse i Aker, mange med flere bekvemmeligheder, saa det betyder
da en by paa mindst 5 000 mennesker.
Nordøstlig for Gaustad station ved Holmenkolbanen ligger
Gaustad sindssygeasyl.
Den 2den oktober 1855 blev statens første sindssygeasyl paa
Gaustad aabnet. Opførelsen af dette asyl skyldes
sindssygevæsenets reformator og sindssygelovens forfatter, lægen Herman
Wedel Major.
Da sindssygeloveu af 17de august 1848 traadte i kraft,
havde Norge 4 290 sindssyge. Af sindssygeanstalter var der blot
6 smaa dollhuse med tilsammen 147 pladse. De i dollhusene
anbragte sindssyge forpleiedes paa faa undtagelser nær for
vedkommende fattigvæsens regning. De øvrige sindssyge anbragtes
i privat forpleining for fattigvæsenets regning.
Major krævede, at fattigvæsenernes befatning med
sinds-sygepleien helt skulde afskaffes; forpleiningsudgifterne for fattige
sindssyge skulde overføres til amtskommunerne og
bykommunerne. Videre forlangte han, at staten skulde oprette og drive
helbredelsesanstalter for sindssyge, hvilke anstalter han
benævnte «sindssygeasyler». Amtskommunerne og bykommunerne
skulde betale kurpengene for de i disse asyler eller i gamle
anstalter optagne fattige sindssyge. Men da oprettelsen af
stats-sindssygeasyler med et tilstrækkeligt antal pladse var et meget
langsigtigt maal, gik Major med paa indtil videre at beholde de
gamle dollhuse paa betingelse af, at der med disse blev foretaget
de fornødne forbedringer. Ogsaa disse anstalter blev kaldt
sindssygeasyler.
Det varede imidlertid længe, før der kom nye statsasyler.
Rotvold asyl ved Trondhjem blev aabnet 5te januar 1872.
Derefter fulgte Ek asyl ved Kristiansand, ^abnet 5te oktober 1882,
og endelig Rønvik asyl ved Bodø, aabnet 22de september 1902.
Saa kommer flere større asyler til, deriblandt Stavanger amt og
bys sindssygeasyl paa Dale i Hetland, Søndre Bergenhus amts
sindssygeasyl paa Valen i Fjeldberg og Romsdals amts sindssygeasyl paa
Opdal i Bolsø. Kristiania kommunes sindsygeasyl paa Dikemark
i Asker toges i brug i 1905.
Herman Major var søn af en irsk emigrant Robert Major.
Han var født i 1814 og fungerede fra 1847 som læge ved Oslo
sindssygeindretning og tog væsentlig del i de arbeider, som
forberedte loven af 17de august 1848 og storthingets bevilgninger
til Gaustad asyl.
Han var udseet til direktør for asylet, men vilde i 1854
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
