Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
227
opholdt sig i Oslo, førend han drog til Romerike i 1021.
Hermed er dog ikke sagt, at der . dengang var nogen kjøbstad;
Oslo var, som tidligere omtalt, navnet paa herredet.
Om anlægget af Oslo ved Harald Haardraade fortæller Snorre:
Kong Harald lod anlægge en kjøbstad øst i Oslo, og han var
ofte der; thi der var god tilgang paa det, man havde brug for,
og landet rundt omkring var vel ved magt; det var bekvemt
for ham at opholde sig der for at kunne værne landet mod
danerne, og ligesaa for at kunne foretage herjetog til Danmark;
thi det pleiede han ofte at gjøre, om han end ikke havde nogen
stor hær ude.
Harald mente uden tvil at være berettiget til Danmark.
Svein Estridssøn fik efter Magnus den godes død Danmark, men
Harald selv mente, at han burde været indsat til arving af dette
rige. De langvarige kampe mellem Harald og Svein, hvorunder
den sidstnævnte jevnlig led nederlag, endte i 1064, uden at
Harald naaede sit maal. Han sluttede forlig med den danske
konge og afstod fra sine fordringer paa Danmark.
Anden beretning om anlægget af Oslo end den Snorre giver,
er der ikke, og Snorres kilde kjendes ikke.
Hvilket aar Oslo blev anlagt, kan ikke sikkert angives. Der
omtales hos Snorre straks efter begivenheder, der fandt sted i
1051 eller 1052,, men ikke saaledes, at de henføres netop til
hin tid. Da Oslo i Morkinskinna, i fortællingen om Haldor
Snorressøn, omtales som residens allerede i 1050, er det
sandsynligt, at anlægget af Oslo var et af Haralds første
regjerings-foretagender og efter P. A. Munch nærmest at henføre til 1048.
Høsten 1048 vendte Harald Haardraade tilbage fra et tog
til Danmark, og P. A. Munch antager, at han tilbragte vinteren
i Viken, og at han maaske denne samme høst anlagde kjøbstaden
Oslo. De islandske annaler sætter drabet paa den hellige
Hallvard til 1043, og længe efter kan det neppe ha været, før han
blev flyttet til Oslo og dyrket som helgen der.
Adam af Bremen omtaler Oslo omkr. 1075, idet der
dengang hændte undere ved St. Hallvards grav.
Grændser (takmçrk) for Oslo, det vil sige for den staden
tilhørende, om just ei bebyggede grund, nævnes i byloven af
1276. Det var Tøienbækken paa den ene side og Ekeberg paa
den anden. Disse grændser kan godt være fra byens ældste tid.
Viken havde tidligere staaet i et temmelig løst forhold til
det øvrige Norge. Det havde ofte staaet under de danske kongers
overherredømme. Fra Danmark havde indbyggerne modtaget
kristendommen, og med Danmark stod de i nærmere forbindelse
ved skibsfart og handel end med det øvrige Norge. Maaske for
at knytte Viken uopløselig til Norge og tillige for at skaffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
