Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 230
KRISTIANIA BY.
forestiller Hallvard siddende med pile i den ene haand og en
møllesten i den anden og med en kvinde ved sine fødder. Da
byen blev flyttet, flk Kristiania seglet, men i tidens løb glemtes
dets betydning. St. Hallvard blev ved nye graveringer til en
kvinde, stenen til en ring og kvinden til en harniskklædt mand.
Maaske har Harald begyndt byanlægget med at bygge en
kirke nær kongsgaarden, og ladt St. Hallvards levninger bringe
did. Denne kirke var neppe den senere bekjendte St.
Hallvards-kirke eller domkirken, der først synes opført i begyndelsen af
det 12te aarhundrede, da faste bispestole oprettedes; det kan
have været St. Mariæ kirke ude paa Øren, tæt ved kongsgaarden,
hvilken kirke stedse, lige til reformationen, var en kongelig kirke,
hvis geistlighed udnævntes af kongen selv, men hvis alder ikke
angives. Mariækirken i Oslo omtales først under kong Sverre,
ved 1196, men den kan da have været gammel.
Fylkeskirken paa Aker, Gamle Akers kirke, gjorde maaske
savnet af en egen kirke for Oslo ved siden af den kongelige
kirke mindre føleligt.
Harald søgte at frigjøre Norge for fremmed indflydelse og
at knytte de forskjellige landsdele helt til hverandre. Norge
hørte linder erkebispestolen i Bremen, og paa denne sad dengang
den myndige og hovmodige kirkefyrste Adalbert. Harald vilde
frigjøre Norge fra Bremens kirkelige overherredømme. Dette førte
til en langvarig strid mellem Adalbert og kongen, og begge
appellerede til paven. Denne tog imidlertid nærmest erkebispens
parti og negtede efter dennes henstilling at vie de norske biskoper,
som Harald med forbigaaelse af Bremen sendte til Rom.
Harald gik ogsaa Rom forbi og henvendte sig til den græske
kirke. Han modtog flere biskoper fra Bysanz. I Bysanz havde
1 Harald, ligesom de fleste væringer, i navnet hørt til den græske
kirke, og sognet til væringernes Maria kirke.
Adalbert foretog en tilnærmelse til kong Harald og sendte
et gesandtskab til Norge, men dette afviste Harald.
Kongen var dengang hoved for kirken, og biskoperne hans
tjenestemænd. «Jeg ved ikke, hvem der er erkebiskop eller har
magten i Norge uden jeg alene», svarede Harald sendemændene
fra erkebispen i Bremen.
Som første biskop i Viken nævnes Aasgaut. For at undgaa
at lade sine biskoper indvie af Adalbert, sendte Harald dem
enten lige til Rom eller til Frankrige, for at modtage indvielsen.
Da Aasgaut vendte tilbage fra Rom, hvor han havde modtaget
vielsen, lod Adalbert ham paa tilbageveien gribe og slåp ham
ikke løs, førend han havde svoret ham troskabsed; derefter
skjænkede han ham gaver og lod ham reise videre (1049). Harald
blev vistnok opbragt derover; han sendte maaske Aasgaut bort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
