Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 240
KRISTIANIA BY.
jarl og hele hans flok i djævelens vold baade levende og døde.
En slig uhørt dom blev afsagt efter alle lovlige former.
Det uhørte i hin dom, som sagaskriveren kalder üdæmaverk
eller en afskyelig handling, er det, at man tiltog sig at fradømme
andre mennesker jordisk lykke og evig salighed, ligesom man
dømte folk fra gaard og grund.
Urimeligt er det ikke, at der hos Nikolas har været
slægtsarv baade efter moderen og faderen.
Det er tvilsomt, om Nikolas var opdraget særlig for den
geistlige stand. Han nævnes første gang i 1180, da Magnus
Erlingsson satte ham til at føre en trop, der skulde falde Sverre
i ryggen i slaget ved Ilevoldene. Sverre sendte mod Nikolas
en af sine paalideligste høvdinger, Ulv af Lauvnes, og denne
hindrede Nikolas i at yde Magnus nogen hjælp. Da Magnus
havde tabt slaget, tog Nikolas og hans skare veien opover
By-aasen og ind til Stein paa Byneset, hvor han flk sig en skute. Hans
broder Filip af Herdia faldt, som berørt, i dette slag paa Ilevoldene.
I 1181 blev der i Nidaros aabnet direkte underhandlinger
mellem kong Sverre og kong Magnus, og underhandlingerne
begyndte med et langt og veltalende foredrag af Nikolas Arnessøn,
i hvilket han udtalte ønsket om, at et forlig kunde komme
istand. Sagaen beretter ikke, om Nikolas kom med tilbud paa
kong Magnus’s vegne, hvad han maaske gjorde, men naar
Nikolas valgtes som første talsmand, viser dette, at han allerede
dengang var kjendt som en dygtig diplomat.
Efterat Magnus Erlingsson var faldt 1184, synes Nikolas at
have erkjendt Sverre som konge, saa Ildet han end yndede ham.
Da biskopen i Stavanger, Erik, var valgt til erkebiskop, stod
bispestolen først en kort stund ledig under Eriks egen bestyrelse.
Erik oplyser derefter i et brev, at «baade geistligheden og folket
valgte enstemmig til biskop en mand, som baade med hensyn
til sit liv og sin lærdom dertil var skikket». Det var Nikolas
Arnessøn af Staareim, som blev valgt i 1188. Han havde som
nævnt været en af Sverres bitreste fiender og en ivrig tilhænger
af Magnus Erlingsson. Han havde under Magnus Erlingsson
endog ført vaaben mod kong Sverre, f. eks. i slaget paa
Ilevoldene. Han havde sikkert holdt sig til Magnus, saalænge denne
levede. Der tales ikke tidligere om, at han havde faaet nogen
lærd opdragelse; men en saadan maa vel være bleven ham
tildel, siden Erik taler om hans lærdom. For en saa høibyrdig
mand som ham behøvedes der vel ikke saa meget; det hele var
en partisag.
Nikolas var en af de rigeste og mest høiættede mænd i
Norge, og gjennem sin moder var han som omtalt i slægt med
kongeætterne i Sverige og Danmark. Han var vokset op som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
