Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 242
KRISTIANIA BY.
sin mand, Sverre, gunstig for ham i betragtning af hans gode løfter.
Sverre sagde, at han nødig vilde gjøre ham til en større mand,
end han var, da hans troskab neppe vilde vokse i forhold til
magt og rang. Men dronningen bad ham fremdeles om ikke at
sætte sig mod hans ophøielse, talte om, hvor meget Nikolas
havde tabt i krigen mellem Magnus og Sverre ved sine brødres
og frænders fald, og at den bedste bod, man kunde give ham,
var at gjøre ham til en «tignarmand» (fyrstelig mand) i landet,
og at han nu vist ikke vilde vise nogen troløshed, naar han
nedlagde vaabnene og blev geistlig. Paa grund af hendes bønner
sagde endelig kongen, at han for hendes skyld vilde give sit
samtykke, men, lagde han til, han troede ikke, det vilde
vare længe, før baade hun og mange flere vilde angre det. Han
udstedte nu et brev, hvori han tilkjendegav sit samtykke, og
indvielsen blev foretaget. Det traf sig saa, at næsten alle
bispestole i Norge blev ledige paa denne tid; saaledes døde biskop
Helge i Oslo i 1190. Nikolas, der nylig var indviet til biskop
i Stavanger, flk lyst til at ombytte denne med bispestolen i
Oslo, vel ikke fordi denne sidste var mere indbringende, men
fordi Nikolas sandsynligvis har havt mægtige forbindelser i Viken.
I dette landskab var stemningen mod Sverre mest fiendtlig, og
Nikolas var her nærmere Danmark og havde lettest for at
udklække de planer, som han senere bragte til udførelse. Skjønt
ingen biskop, der var indviet til et sæde, uden pavens tilladelse
kunde forflyttes til et andet, hindrede dette dog ikke erkebiskop Erik
i at tillade Nikolas at gjøre byttet. Der nævnes heller intet om,
at Sverre gjorde nogen indvending; det er ikke usandsynligt, at
det for en tid var lykkedes Nikolas ved forstilt venlighed at
formilde Sverre. Saaledes blev Nikolas i 1190 biskop i Oslo.
For øiskjeggernes oprør i 1193 gav Sverre Nikolas skylden.
Da Sverre ønskede at blive kronet, henvendte han sig til
en pavelig legat, som han mødte i Konghelle. Geistligheden i
Viken, der stod under biskop Nikolas, gjorde legaten
opmærksom paa, at kongen var uforligt med erkebiskop Erik, og at
denne havde maattet forlade sit erkesæde.
Sverre reiste da til Viken og sendte straks bud efter biskop
Nikolas. Kongen tog ham for sig i enrum og sagde, at
øiskjeggernes opstand egentlig var udklækket af biskopen. Biskopen negtede
alt, men kongen vidste altfor god besked og truede biskopen med
den haardeste behandling og kaldte ham drottinssviger og
landsforræder. Biskopen bad om naade, lovede troskab for eftertiden
og tilbød sig at aflægge ed derpaa og i alle dele rette sig efter
kongens ønske; han var da, tilføier sagaen, meget myg. Kongen
tog ham med sig til Bergen, idet han tillige lod kalde biskop
Thore af Hamar og biskopen af Stavanger, Njaal; og efterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
