Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
247
vil du ikke slaas nu, gudsfornegter? ellers pleier dog intet i
livet at behage dig saa meget som at rane og herje. Jeg skal
bie paa dig her; her er mit haandlin (han holdt skjoldet i veiret);
nu bærer jeg den mitra og stav, som jeg efter pavens bud skal
føre imod dig; det er staalhue og sverd; disse samme vaaben
skal jeg bære, indtil du er dræbt eller jaget fra riget.»
Ved - «haandlin» (manuale, mantile, sudarium) forstaaes det
lille stykke hvidt linned, som hænger ved præstens venstre
haand-led, naar hau er i sit ornat. «Mitra» var navnet paa den
kløvede biskophue.
Nikolas paaberaaber sig pavens bud, skjønt pave Clemens
syv aar i forveien udtrykkelig havde forbudt alle geistlige i hele
Norge at bære vaaben eller gaa i krigstog. Birkebeinerne afbrød
idelig hans tale. Nogle sagde: «Det vilde ikke være farligt at
gaa i land, hvis vi der kun traf dig, diu nidding! disse vaaben
skal du bære frem paa dommens dag!» Andre sagde: «Du er
en daarlig kar til at bære vaaben, det har du vist før.» Kongen
tyssede paa dem og sagde, at de ikke skulde mundhugges med
ham. Biskopen sagde: «I birkebeinere bebreider mig altid
frygtsomhed, men kom ene i land, Sverre, saa skal jeg komme imod
dig, og det vil da vise sig, hvo der formaar mest, enten St. Peter
eller St. Hallvard, der hjælper mig, eller den gamle troldkvinde,
du tror paa.»
Da svarede kong Sverre, saa hans mænd hørte det: «Hvis
Nikolas og jeg slaas, vilde man sige, at det var som naar to
tisper gav sig til at bides, da ingen af os har ord for at have
mod.» Derpaa lod kongen sine folk ro tilbage til skibene.
Biskop Nikolas tilbragte vinteren 1196—97 dels i Oslo ved
sin bispestol, dels i Danmark. Han tilligemed Sigurd Jarlssøn
flk om vinteren vide, at kong Sverre havde forvaret en hel del
penge i væggen af klosterkirken paa Hovedøen, og satte sig straks
i besiddelse af dem. Da biskop Thore paa Hamar var blevet
forgivet i Skaane paa tilbageveien fra Rom i 1197, valgtes under
Nikolas og baglernes indflydelse en vis Ivar Skjaalge (den
skjel-øiede) til biskop. Det heder at han altid var en fiende af kong
Sverres æt. Han blev indviet enten af biskop Nikolas eller af
erkebiskop Absalon.
Vaaren 1197 sendte Nikolas og Sigurd Jarlssøn fra Oplandene
en trop over fjeldet til Nordfjord, hvor de kom ned i Olden og
dræbte to af Sverres sysselmænd.
Da Sverre i 1197 med sin flaade drog fra Bergen til Oslo
holdt han ting i Grøningsund ved øen Bukken sj-d for Bergen.
Her talte han til ledingsfolkene om biskop Nikolas.
«Jeg begriber ikke,» sagde han, «med hvad grund Nikolas
kan paastaa, at det ei tilkommer mig at være konge over Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
