- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
261

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

261

løsrive sig aldeles fra kong Haakons herredømme, og stille sig
nnder den danske konges overhøihed som jarl eller konge i Viken.
Skule jarl seilede i begyndelsen af mai 1223 til Danmark med
en flaade af 13 skibe, og med Sigurd Ribbung i sit følge. P. A.
Munch antager, at det virkelig var hans hensigt at tilbyde kong
Valdemar høiheden over Viken, maaske endog over hele Norge,
imod at forlenes dermed som hans jarl eller lenskonge.
Sandsynligvis skulde vel ogsaa Sigurd Ribbung betænkes med
for-leninger, ligesom vel heller ikke biskop Nikolas har undladt at
betinge sig en eller andel fordel, ja det rimelige er vel, at den
hele plan har været udtænkt af ham og hemmelig aftalt ved
forliget mellem Skule og Sigurd. Disse tiltraadte straks reisen
til Danmark, aabenbart for ikke at tabe nogen tid, men bringe
planen til udførelse, førend kong Haakon havde faaet nys derom.
Planen gik overstyr, fordi den danske kong Valdemar var taget
tilfange af grev Henrik af Schwerin.

Ved det store rigsmøde i Bergen i 1223, da Haakon Haakonssøn
blev erklæret alene arveberettiget til Norges krone, var biskop
Nikolas tilstede. Da Skule jarl efter forliget i Bergen skulde
have en tredjedel af Norge, ønskede lendermændene og
sysselmændene i Viken, at Skule jarl skulde have Trøndelagen, medens
de bad kongen tage Viken. Biskop Nikolas forenede sine bønner
med lendermændenes.

Da Haakon Haakonssøn seilere paa aaret 1223 den 3dje
december kom til Tønsberg, var biskop Nikolas ogsaa tilstede,
bød kongen velkommen med største blidhed og gav ham mange
foræringer. Kongen gav ham intet ringere end den nordre (eller
vestre) del af Oslo syssel til len, og en attensesse med fuldt
tilbehør. Biskopen blev hos kongen, der agtede at tilbringe julen
og den øvrige vinter i Tønsberg, indtil 22de december; da seilede
han tilbage til Oslo, men flk modvind, saa at han endnu
første juledag ikke var kommen længer end til Løvøerne ved
Horten. Da kongen hørte dette, sendte han provst Jofrey og
Dagfinn Bonde til ham for at indbyde ham til sig i julen;
biskopen takkede for indbydelsen og sagde, at han skulde benytte
sig deraf, hvis han ikke flk god vind førend tredjedag, men just
da flk han bør, og seilede ind til Oslo, hvorfra han siden sendte
provst Ivar med mange fagre «sendinger» til kongen. Saa
venskabelig gik det da til mellem kongen og biskopen.

Et tegn paa det venskabelige forhold mellem kongen og
biskop Nikolas var det, at kongen under dette sit ophold i Oslo
i 1223 hævdede kirkens eiendomsret til det i hin tid store
Djupvik laksefiske paa Modum, der tidligere havde hørt under
kronen, men efterhaanden, som det synes allerede fra Harald
Gilles dage, var partvis bortskjænket til geistlige stiftelser, indtil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free