Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
263
fra andre end Sigurd Ribbung eller nogle af dennes ivrigste
tilhængere, med hvilke biskopen ganske vist stod i forbindelse.
Der berettes ikke noget nærmere om deres indhold. Biskopen
var kompromitteret og søgte ikke engang at besmykke sig, men
maatte bekvemme sig til at bede kongen om tilgivelse.
Da kongen i november 1225 var i Oslo, hørte han, at biskop
Nikolas laa meget syg. Ogsaa paa sit sidste tog havde kongen
faaet fat paa breve fra ham af mistænkeligt indhold. Biskopen
var nu en temmelig gammel mand, vistnok 75 aar gammel; han
mærket selv, at han ikke vilde komme til at reise sig igjen fra
dette sygeleie. Maaske følte han paa gravens rand anger over
den troløshed, hvori han saa ofte havde gjort sig skyldig. Han
lod kongen anmode om at komme. Da kongen nu omtalte de
mistænkelige breve, man havde opdaget, gik han straks til
be-kjendelse og bad om tilgivelse. Denne gav kongen ham, og da
han skjønte, at han ikke havde mange øieblik tilbage, forblev
han hos ham, til han opgav aanden (7de november 1225).
Kong Haakon viste hans jordiske levninger al den hæder, der
tilkom en mand i en saa høi kirkelig værdighed, og som dertil
var nær beslægtet med kongehuset i alle tre nordiske riger.
Kongen fulgte ham selv til graven og erklærede uforbeholdent,
at om han end ikke havde været nogen ven af birkebeinerne,
saa havde han dog neppe havt sin lige i verdslig visdom og
anseelse.
Under striden mellem birkebeinere og baglere, mens Viken en
stund var et rige for sig selv, naaede Oslo frem til en særstilling
mellem de norske byer. Dette skyldes i første række Nikolas
Arnessøn og Filip baglerkonye. Biskop Nikolas og kong Filip
organiserede sit rige og gjorde Oslo til dets hovedstad og ophjalp
handel og sjøfart.
I de aar, da Filip var baglerkonge, styrede han som en
uafhængig fyrste, men havde ikke selv stort at sige, idet han maatte
dele magten med biskop Nikolas og sine høvdinger. Saaledes
havde Filip selv sin residens i Tønsberg. Men Oslo, hvor biskop
Nikolas boede, var hovedstad i det lille rige. Der boede fehirden
(eller skatmesteren) og kansleren, som gjemte kongens segl og
uden tvil var præst ved Mariakirken. Senere fastsatte Haakon V
(ved retterbod af 31te august 1314), at provsten ved Mariakirken
skulde være kansler. Naar der gik sendefærder til udlandet, blev de
sendt i Filips og biskop Nikolas navn. Saaledes kom der sommeren
1213 til kongen af England en sendefærd med gaver (blandt andet
jagtfalke) fra Nikolas, biskop i Oslo, og «Filip, konge i Norge».
Sendemændene flk i gjengave «10 fade vin at føre til denne
konge og biskop». Biskop Nikolas levede som en liden fyrste ,
i Oslo. Han byggede kastellet ved bispegaarden og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
