Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
265
Da øiskjeggernes flok var tilintetgjort i Florevaag ved Bergen,
tilbragte Sverre vinteren (1194—95) dels i Oslo, dels paa
Oplandene.
Sverre seilede 20de juli 1197 fra Bergen paa et tog mod
baglerne i Oslo. Reisen gik hurtig langs kysten og ind ad
Oslofjorden, saa at flaaden allerede 25de juli kastede anker ved
Hovedøen. Baglerne laa inde i Oslo med hele sin styrke.
Morgenen efter gik kongen op til klosteret paa Hovedøen og hørte
messe; da han kom ned igjen til skibene, holdt han husthing
med sine folk, underrettede dem om, at han vilde angribe baglerne,
og foreskrev, hvorledes angrebet skulde ske, nemlig paa tre steder.
Hans søn Haakon, der her først nævnes som deltager i nogen
strid, skulde med alle smaaskuterne, der ikke ståk saa dybt,
ro ind til Leret indenfor Nonneklosteret, — dette kloster laa omtrent
ved hjørnet af Oslo gate og Schweigaards gate —; her skulde han
gaa i land og fra den nordlige side trænge ind i byen for at
komme dem, der stod paa bryggerne, i ryggen. Lendermændene
Gregorius Jonssøn, Sigurd af Modastad (paa Frosta) og Øistein
Ragnvaldssøn skulde lægge til ude paa Øren, ved Maria kirkegaard
og elve-osen, og her trænge op ad den søndre gade eller
Eyra-stræte. Selv vilde han med den øvrige del lægge op til
bryggerne, hvor han antog, at fiendens hovedstyrke stod. Derpaa lod
han blæse hærblæst, og hele flaaden roede ind, først samlet, siden
delte den sig, saaledes som han havde foreskrevet.
Biskop Nikolas ordnede imidlertid baglernes fylkinger og
bestemte, hvor enhver afdeling skulde tage sin plads. Sigurd
Jarlssøn og Hallvard af Saastad skulde med oplændingerne stille
sig i fylking indenfor Nonneklosteret for at hindre fienden i at
gjøre landgang der; Kolbein Strinev og Anund Lunns sønner skulde
med den kjækkeste skare passe paa broen (broen var Geitabru
over Loelven), forat fienden ikke ad den vei skulde komme ind i
byen, om han skulde lægge til ude ved Trælaberg (ved Alunverket
udenfor Oslo); men kongsmærket og hans egne folk saavel som
bymændene skulde forsvare bryggerne og det ytterste af Øren.
Nikolas sagde, at Sverre havde ikke saa mange folk, hans skibe var
tyndt besatte, saa at der i det høieste var en mand i hvert
halv-rum. «Ser I ikke, at de har stillet sine køier op i rummene for
at indbilde eder, at det er folk? Birkebeinerne er desuten saa
bansatte, at deres sverd ikke vil bide, og de selv har ikke ret
mod paa at lægge til slag; vover Sverre nu et angreb, er han
visselig feig (d. e. døden er ham vis), og maaske gaar det ham
lige saa daarlig med angrebet her som i Sæimsfjorden.»
Biskopen holdt til hest, med flere klerker om sig, oppe i gaten
ved sin gaard (vistnok der hvor Oslo ladegaard nu ligger), da
angrebet begyndte og krigsraabet lød fra begge sider. Sverre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
