- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
271

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

271

Onsdag den 1ste marts blev alle birkebeinernes besætninger
vest og øst for fjorden dræbte, saaledes sysselmanden Benedikt
med hele sit følge i Tønsberg, Olav Smjørkoll med sine mænd
paa Varna (Rygge i Smaalenene), Peter Lukasbroder, selv niende,
i Aamurd (Borge i Smaalenene), og endnu flere, hver paa sit sted.
Paa veiene, som førte til byen, sattes der vagter, forat ingen
efterretning skulde komme til Oslo. Om fredagen den 3dje marts
kom der dog et rygte for kongen otn, at bønderne skulde have
sammenrottet sig. Han vilde først ikke tro det, men lod de
indkomne ledingsfolk tælle, og da viste det sig, at alle de, der havde
hjemme i de nærmeste herreder (Aker og Folio), var borte.
Kongen lod sende bud efter dem, men han saa hverken til dem
lørdag eller søndag. Sverre vidste endnu kun om en reisning i
omegnen. Søndag kveld, den 5te, kom en bonde ned oppe fra
landet, det vil sige vestenfra, og bragte kongen den første sikre
efterretning om oprøret; han sagde, at han selv havde seet en
bondehær, der allerede var i fuld anmarsch vestenfra, og at den
sikkert vilde være i byen endnu samme nat, eller i det aller seneste
næste morgen 6te marts tidlig. Da lod kongen baade sine egne
folk, bymændene og de tilstedeværende kjøbmænd fra andre egne
blæse sammen, berettede, hvad der var paa færde, og opfordrede
borgerne og kjøbmændene til at staa ham bi, især da det nu
gjaldt at forsvare deres egen eiendom og frihed. Alle lovede at
gjøre deres bedste, hvorpaa den hele forsamlede mængde blev
fordelt i tropper og flk befaling til at spise til aften for at være
rede og møde frem, saasnart de hørte krigsluren. Der blev ogsaa
udstillet vagter til hest paa alle kanter, hvad der senere kom ham
tilgode, medens borgerne og kjøbmændene bragte sit gods i sikkerhed i
kirkerne. Sent om kvelden lod kongen anden gang blæse i luren.
Da hele hæren -var samlet ude paa isen, lod han den gaa over
til Akershagen, der hvor Kristiania nu ligger. Isen laa ud for
byen og helt udenom Hovedøen. Det viste sig at være næsten
3000 mand, men et blandet mandskab, hærdede krigsmænd,
ledingsmænd og byborgere. Kongen bød dem at ligge i telte om
natten over paa Akershagen; der udenfor Oslo vilde han tage
imod dem, og ikke lade sig overraske i Oslo gater. Han selv
red om natten med faa mænd ud paa rekognoscering vestover.
Han kom langs hovedveien, som dengang gik fra Frognerkilen i
samme retning som nu Drammensjernbanen, og opdagede, at en
bondehær laa ude paa vandet Falanger, nu Engervatn østenfor
Sandviken ; han og hans mænd steg af hestene paa bakken og
gik ned til vandet, hvor de lyttede til, hvad bønderne sagde, og
forstod, at de vilde om morgenen komme mod Oslo. Derpaa
steg han atter tilhest og red nu nærmeste vei over isen, som laa
paa Sandviksbugten og paa den vestre fjord indover, red udenom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free