Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
KRISTIANIA BY.
thing ude i kirkegaarden og bekjendtgjorde, at alle de
vårhelger, der var inde i kirkerne, skulde have grid.
Da slaget i Oslo endte uheldig for hertug Skule, tog han
flugten opover landet, som det kan skjønnes, allerede tidlig paa
dagen (21de april 1240). Han red uden at standse op til Hov
(til Hofs) til Aamunde Remba, lagmand, hvor han spiste. Endnu
samme dag naaede han op til forbi Eidsvold. Senere flygtede
han opigjennem Gudbrandsdalen til Nidaros, hvor han blev
fældet af birkebeinerne ved Elgesetr kloster 24de mai 1240.
Hermed endte omsider de langvarige borgerkrige.
Fra borgerkrigenes slutning til Oslo blev hovedstad
under Haakon V. Haakon Haakonssøn lod i Oslo opføre en
borg paa Vaakeberg (Aakeberg), og han lod flytte Nikolaikirken did.
Endnu i 1240, da kongen kjæmpede med hertug Skule, stod
Nikolaikirken i søndre del af byen, ikke langt fra Gjeitebroen,
ved sammenstødet af Østrestræde og Ørestræde.
Vaakeberg, ogsaa skrevet « Vaalkaberg», er endnu tilbage i
navnet «Aakeberg». Borgen paa Vaakeberg omtales blandt
statsfængslerne i Hirdskraa 1273; sandsynligvis har anlægget af
Akershus gjort den overflødig.
Kongsgaarden i Oslo, der var nedbrændt i ildebranden 1223,
havde kongen straks efter ladt gjenopbygge, saa at den
rimeligvis var næsten færdig i 1228.
Da kardinal Vüjarn havde kronet Haakon Haakonssøn i Bergen,
kom han paa tilbagereisen til Oslo i 1247. I et brev, udstedt af
ham i Oslo den 29de september 1247, paalægger han biskopen
i Oslo at forsvare munkene i Hovedø kloster mod alle forurettelser.
Vinteren 1247—48 var Haakon Haakonssøn i Oslo, hvor kong
Harald i Man søgte ham og tilbragte vinteren hos ham.
Biskop Nikolas’s efterfølger, biskop Orm i Oslo, holdt
sandsynligvis under feiden mellem kongen og hertug Skule med den
sidste, eller maaske rettere, han nærede endnu nogle af de
gamle bagieres antipatier mod kong Sverres hus; men om saa var
tilfælde, gav det sig aldrig luft i handling. Han døde kun fire
aar efter Skules fald, om høsten 1244, just som kongen opholdt
sig i Viken. Om hans eftermand ved man ikke stort mere, end
at han hed Tkorkell og døde 1248.
Efter Thorkell blev Haakon, der før var skolemester, d. e.
bestyrer af domskolen i Oslo, valgt til hiskop og indviet samme
aars høst i Viken, sandsynligvis af erkebiskop Sigurd, som da
var i Olso. Haakon synes at have staaet i stor yndest hos
kongen, der brugte ham i vigtige sendelser. Han hørte til de
gifte geistlige; i det mindste havde han en anerkjendt søn, Thore,
der siden under navn av Thore kansler eller Thore biskopsøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
