Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
311
St. Haakons dyrkelse har uden tvil kun været knyttet til
den af ham rigt doterede Mariakirke i Oslo. At han har været
dyrket andetsteds, vides ikke.
Oslo maa omkring 1319 ved Haakon V’s død have været en
forholdsvis anselig stad med jevn velstand hos borgerne.
Sandsynligvis har den været folkerigest paa denne tid. Der fandtes ikke
faa bygninger, der efter tidens leilighed maa have været store og
prægtige. Først ved indseilingen laa Akershus slot og Hovedøens kloster,
dernæst i staden selv Hallvardskirken med de vidtløftige
tilhørende bygninger og det nærliggende Prædikerkloster; saa
kongsgaarden med den tilhørende Mariakirke, der ogsaa i sit ydre maa
have været pragtfuld, efter den forkjærlighed at dømme, hvormed
kongerne altid omfattede den, og den rundhaandethed, hvormed
de skjænkede den rige gaver. Dertil kom alle de øvrige mange
kirker, Minoriterklosteret hinsides elven og Nonneklosteret længst
mod nord. Husene selv var formodentlig ogsaa her store og
vidtløftige, om end kun af træ, fordelte i den egentlige
hovedgate eller Øvrestrædet, fra Gjeitebroen til Nonneklosteret, og det i
en spids vinkel derfra udgaaende Ørestræde, der førte til
Sakse-gaarden og Øren med kongsgaarden og Mariakirken. Ogsaa
omegnen var vel bebygget og opdyrket, og i havnen var om
sommeren mange skibe, fornemmelig udenlandske.
Der var livlig samfærdsel med udlandet, og mange
udlæn-dinger opholdt sig stadig der. Her samledes ogsaa med hoffet
og regjeringen hyppig de mægtigste og indflydelsesrigeste mænd,
om de end havde deres hjem paa andre kanter af landet, og her
var geistligheden mere end almindelig rig og glimrende. Det var
især stæderne Rostock og Wismar, der handlede med Oslo og
Tønsberg og her underholdt forbindelser som dem liibeckerne
underholdt i Bergen.
Oslo fra Haakon Y’s tid til den norske kongeæts uddøen.
Halvanden maaned efter Haakon V’s død i 1319 holdtes et
rigsmøde i Oslo. Haakons dattersøn, hertug Eriks og Ingeborgs søn
Magnus Erikssøn, som blev konge, var et barn paa tre aar, som
tillige var arveberettiget til den svenske trone. Regjeringen skulde
føres af et raad paa 12 mand. Hertuginde Ingeborg, kongens
moder, kom til rigsmødet i Oslo med 7 befuldmægtigede af det
svenske raad.
Det var en talrig forsamling af geistlige og verdslige herrer,
der ved St. Hanstider indfandt sig til rigsmødet i Oslo.
Forhandlingerne med de svenske herrer foregik i
bispegaarden i Oslo, og i overvær af hertuginde Ingeborg, der
samtykkede i de vedtagne bestemmelser.
Den aftale, som her blev truffet, er betegnet som den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
