Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
315
I august 1337 blev et høvdingmøde afholdt, dels i Oslo,
dels paa Akershus, hvor kong Magnus Eriksson nu synes at have
havt sin bolig.
Kongen taler i et brev om «hele rigsens raad» som
nærværende. Man raadslog om midlerne til at raade bod paa de
ulemper, som kongens langvarige fraværelser udenfor landet
medførte.
En fred, som den 3dje juni 1326 var sluttet med Rusland,
var indgaaet kun paa ti aar, hvilken frist saaledes denne sommer
var udløbet. Derfor maatte der vel raadslaaes, om man skulde
begynde krig, og paa hvad maade dette skulde ske. Kong Magnus
blev maaske kronet ved denne leilighed.
Ulv Saksessøn, der havde deltaget i en opstand, blev af
kongen tagen til naade. Ulv maatte og forlige sig med biskop
Hallvard af Hamar og lade sig løse af ham af det bann, hvori
han var falden paa grund af, at han for tre aar siden havde
været med at anholde bispen. Hans gjenoptagelse i kirken 1337
foregik, som det synes, med større end almindelig høitidelighed
ved St. Hallvards kirke i de øvrige biskopers paahør. Han
afløstes udenfor indgangen, og biskop Hallvard forbeholdt sig siden
at paalægge ham den straf og pønitens, han fandt passende,
medens Ulv maatte aflægge ed paa at holde den hellige kirkes
og biskopens dom i alt, hvad der var ham muligt.
Kongen blev for det første i Norge og tilbragte vinteren
der, lige til april 1338. Tilstede i Oslo var og dronningen, Blanche
af Namur.
Sigurd Hafthorssøn, som tilhørte et misfornøiet parti, satte
sig i 1338 i besiddelse af Akershus, enten med list eller magt,
for at have et fast punkt at støtte sig til. Det kom til et forlig
med Magnus Erikssøn paa et møde i Skara 15de februar 1339.
Af alle geistlige stiftelser i Norge var der ingen, som i
Magnus Erikssons tid nød saadan begunstigelse som Mariakirken
i Oslo med dens provst og korsbrødre. Kongen begyndte, straks
efter at han var bleven myndig i 1332, med at stadfæste i
almindelige udtryk alle de privilegier og andre frelsesbreve, som
hans morfader kong Haakon og andre hans forfædre, Norges
konger, havde tilstaaet kirken. I 1335 stadfæstede han fra
Tønsberg, den 25de september, de bestemmelser til bedste for samme
kirke, som morfaderen Haakon havde gjort, og i særdeleshed
hans gave af sysler i Vestre Bergeim, Lomedal og Margretedal
(Maridalen) med visøre og leding og alle andre gaver, større og
mindre, af hvilketsomhelst slags.
Den 8de september 1337 udstedte kongen fra Stockholm et
brev, hvori han atter stadfæstede denne gave af sysler i hine
herreder, med al den leding, som kongen pleiede at tage til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
