Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
335
vendt til udbedring af Akershus’s fæstningsmure og andre
offentlige bygverker. Kun rester staar nu tilbage.
Den dansk-lübeckske eskadre vendte tilbage til Danmark. Kong
Kristian fortsatte beleiringen, men den beleilige tid var forbi.
Flere gange lod han sine landseknegte og de norske bønder løbe
storm, men kunde ikke tilføie fæstningens besætning nogen
større skade. Det lader til, at landseknegtene har vist sig
opsætsige mod kongen, da denne ikke saa sig istand til at betale dem
deres sold.
Den 2den mai 1532 afgik fra Kjøbenhavn en flaade paa
25 skibe med 6—7 000 mand, for størstedelen hvervede tyske
landseknegte under befaling af biskopen af Odense, Knut
Gyldenstjerne, broder til hr. Mogens paa Akershus, Nils Lykke og
Itein-wald von Heidersdorf. Med paa toget var videre Peder Skram,
Erik Gyldenstjerne, der kort efter afløste sin frænde hr. Mogens i
befalingen over Akershus, og Kristofer Huitfeldt. Blandt de tyske
stæders udsendinge var Markus Meyer, der under Grevefeiden
skulde tildrage sig opmærksomhed, samt feltpræsten Reimar Kock.
Den hele udrustning roses af samtidige beretninger. Der var
blandt landseknegtene nogle, som havde været med ved Pavia og for
Rom blandt Karl af Bourbons vilde skarer. Man manglede
rytteri, medens Kristian II havde reddet endel af sit hestfolk.
Flaaden seilede om aftenen den 7de mai ind paa Bjørviken
ved Oslo, hilset med jubel fra Akershus. Kristian II stod i den
formening, at det var hollænderne, som kom ham til undsætning.
Flaaden havde lagt sig saa nær ind til Oslo, at man fra skibene
kunde se og kjende de folk, som kom til og fra bispegaarden,
hvor kongen boede. Der aabnedes en kanonade mod byen. De
forfjamsede landseknegte, der kun havde fyrrør og hager, satte
ild paa sin leir paa Akershagen og trak sig ind i byen efter at
have kastet af broen over Akerselven. De lübeckske anførere
vilde, at man straks skulde forsøge et hovedangreb paa byen;
men Knut Gyldenstjerne satte sig derimod, saasom «han den dag
vilde holde sig glad og lystig med sin broder hr. Mogens, som han
i syv samfulde aar ikke havde seet». Efter et paa Akershus
afholdt krigsraad, gik han til angreb den næste eftermiddag ved
to-tiden. Broen, der var bleven afkastet, blev sat istand af
danskerne. Men kong Kristians stilling i Oslo viste sig at være
uangribelig baade fra Akershagen og Ekebergsiden. Den
saar-bare del af Oslo var sjøsiden, hvor bryggerne med deres oplag
og de tæt ved fortøiede fartøier var udsatte for angreb fra de
fiendtlige skibe.
Den næste dag, Kristi Himmelfartsdag (9de mai), roede
biskop Knut Gyldenstjerne i fuld rustning i en aaben baad fra
skib til skib og uddelte sine befalinger. Om kvelden foretog den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
