Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
337
meget bedre end de havde magt til at tilsige ham.» Endnu var
Kristian ikke bragt til den yderlighed, at han uden videre
antog forslaget. Han forlangte frihed til at vende tilbage til riget,
hvis han ikke opnaaede hos .sin farbroder, hvad der var ham
stillet i udsigt. De nordmænd, som var gaaet ham tilhaande,
skulde ingen overlast lide, hans hvervede landseknegte skulde
have fri gjennemmarsch, og de af ham bortgivne forleninger
skulde blive staaende ved magt. Endelig skiilde Norge med
undtagelse af de tre hovedfæstninger holdes til kong Kristians
haand. Men paa disse vilkaar vilde underhandlerne ikke gaa
ind, og feiden begyndte derfor paany.
Det kom stadig til mindre skjærmydsler, i hvilke de
forbundne danske og hanseatere havde fordelen paa sin side. Begge
sider af Oslofjorden brandskattedes, og snart laa kong Kristian
og hans folk uden skyts og uden levnetsmidler indestængt i
Oslo. I denne sin nød udtænkte kongen den ene list efter den
anden. Den 30te mai 1532 indfandt der sig saaledes i den fiendtlige
leir en bonde med et brev med udskrift til kong Kristian, som
han sagde at have opsnappet. I dette brev, dateret
Homborg-sund (i Nedenes) den 13de mai, skrev en Søren Sander, som
skulde være kaperfører i skipper Klements flaade, at der dagen
i forveien var løbet ind i Stjernøsund ved Mandal en flaade paa
20 svære orlogsskibe med 5 000 mand ombord, og at der
desuden fra Holland med det første kunde ventes en undsætning
paa 50 orlogsskibe og 250 kjøbmandsskibe. Saasnart den
hollandske flaade var ankommen, skulde han og skipper Klement
komme til Oslo.
Men dette falske brev opfattedes af modstanderne straks
som en gjennemsigtig krigslist
I begyndelsen af juni maaned indledede Kristian paany
underhandlinger med sine modstandere. Den 7de juni blev der
fastsat en sammenkomst den følgende dag paa Nonneengen
mellem den danske leir og Oslo. Brødrene Gyldenstjerne og de
tyske stæders fuldmægtige mødte op; de traf her Gustaf Trolle
og biskop Hans Reff, der bragte en hilsen fra kong Kristian om,
at de skulde komme over bækken til ham. Men det vilde de
ikke, dels fordi de ikke troede kongen, dels fordi de havde
seet en større ryttertrop ride ud fra Oslo. De to biskoper red
da tilbage ; men neppe var de komne over broen, før de bøiede
skarpt af tilvenstre, hvor en bjergknaus tog udsigten bort.
Straks efter viste kong Kristian sig i spidsen for en større trop
ryttere, og fra buskene ved bækken yrede det frem af
landseknegte, som med sine hager havde ligget der paa lnr. At kong
Kristian havde ondt i sinde, var der ikke tvil om, saa meget
mindre, som landseknegtene ved sin afmarsch til byen gav de
22 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
