Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
347
De nævnte mænd, som levede i Oslo lidt før 1600, er kaldt
Oslokredsen og gav ved studier og latinske skrifter sin tids Oslo
et lærd præg.
Oslokredsens mænd var for størstedelen danske af fødsel
eller æt. Men Hallvard Gunnarssøn, den betydeligste repræsentant
her hjemme for den europæiske humanisme, var norsk. Hans
hovedverk er det latinske digt Acrostichis om Kristian IV’s
hyldning paa Akershus 1591.
Første afdeling af digtet er en samtale mellem to hyrder
Corydon og Thyrsis, som sidder og ser ned mod Oslo, hvor
husene fyldes af fornemme folk, medens trompeterne toner fra
Akershus’ gamle borg; paa velklingende heksametre giver
Corydon forklaring paa, hvad der skal ske, og lovpriser den unge
konge. Som indledning til denne samtale er der en liden
naturskildring med den første digteriske skildring af Akersdalen med
orekrat og store lønnetrær, og med Akerselven som bugter sig
ned gjennem markerne til byen og fjorden.
I 1575 blev der gjort et forsøg paa at bevæge en
boghandler eller saakaldt bogfører (bibliopola) til at nedsætte sig i
Oslo og der handle med teologiske og filosofiske bøger under
superintendentens censur. Men skjønt der lovedes skattefrihed,
toldfrihed ra. m., blev ingen fundet, som vilde indlade sig paa
dette foretagende. Den lærde verden i Oslo var dermed
fremdeles henvist til at lade sine bøgers udbredelse gaa efter de
gamle veie. Trykningen i udlandet voldte besvær. Ogsaa der
var man henvist til at benytte sig af velvillige mellemmænd. Jens
Nilssøn sendte saaledes sine manuskripter til superintendenten i
Rostock, som stod ham bi.
I 1589 fik Oslo et uventet besøg. En eskadre paa tolv
orlogsskibe under anførsel af admiral Peder Munk skulde føre
den danske kongedatter Anna, Fredrik II’s datter, over til Skotland,
hvor hun skulde formæles med kong Jakob VI. Den ståk i sjøen
lste september 1589, men 1ste oktober var den ikke kommet
længere end til Flekkerø, og skibene var lidet dygtige til at
holde sjøen.
Det blev da bestemt, at prinsessen skulde reise til Oslo,
hvor hun med sit følge skulde blive vinteren over; men skibene
skulde drage til Danmark. Efter en temmelig besværlig reise
kom prinsesse Anna eller frøkenen, som hun i tidens sprog
kaldtes, den 25de oktober til Oslo, hvor hun «med underdanigst
ærbødighed og reverents» blev modtagen. «Kieresiet var
forsamlet paa bryggen, borgerne stod i fuldt gevær langs opad
gaden, statholder og landsens høvdinger ønskede paa det
underdanigste hendes naade frøkenen lykke og salighed», heder det i
en gammel beskrivelse. Prinsessen tog imidlertid ophold i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
