Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
KRISTIANIA BY.
de foreslaaede ændringer. Efterat dette, der nærmest maa
betragtes som en sammenstillen af tidligere forarbeider og
oversættelser, var bleven gjennemgaaet, blev et nyt udkast forelagt
herredagen i Bergen sommeren 1604. Efterat det her var bleven
drøftet, blev det trykt og af kongen 4de december 1604
godkjendt som lov.
Kristian IV’s lov skulde være en korrigeret oversættelse af
Magnus Lagabøters lov med tilhørende retterbøder; men der er
gjort adskillige forandringer. Som oversættelse er arbeidet
maadeligt. Meget er bleven staaende, som forlængst ikke var gjældende.
Ordenen er forvirret. Paa flere steder har oversætteren
misforstaaet sin tekst, stundom ogsaa gjengivet den paa slump.
Af nyt er kun lidet tilføiet. Trods alt dette har lovens udgivelse
afhjulpet et savn; alene den omstændighed, at loven blev trykt,
var en vinding.
Siden Kristian Ii s tid havde Norge ikke havt noget egentligt
besøg af sine danske konger. Fredrik I havde aldrig seet Norge,
og Kristian III og Fredrik II havde kun været her, før de blev
konger. Fredrik II var 1548 bleven hyldet paa Akershus som
tronfølger; kroning i Norge fandt aldrig sted, efterat landet i
1537 for en væsentlig del havde tabt selvstændigheden.
Kristian IV var under sin regjeringstid omtrent 25 gange
i Norge. Han holdt ofte til paa Akershus, hvor han lod foretage
forskjellige bygningsarbeider.
Et uhyggeligt træk i aarhundredet efter reformationen var
mangel paa fordragelighed ligeoverfor anderledes troende og den
forkjætring, som gjorde sig gjældende. I 1604 klagede biskoperne
over, at jesuiter kom til landet og lokkede den lærelystne
ungdom til sine seminarier i udlandet. De, som søgte til et tysk
universitet, var udsatte for at komme i et eller andet jesuitisk
seminarium. Jesuiternes bestræbelser fremmedes ved den ringe
anseelse, Kjøbenhavns universitet nød i Norge; i 1604 klagede
biskoperne af Oslo og Stavanger over, at de unge nordmænd,
som studerede ved dette, kom hjem baade uvidende og fordærvede.
Nogle nordmænd studerede i Rostock, hvor jesuiterne øvede sin
propaganda.
Den merkeligste af de nordmænd, som blev vundne af
jesuiterne, var Lars Nilssøn eller Laurentius Nicolai, almindelig
kaldt Kloster-Lasse. Han var født i Oslo 1538; maaske har
han været en nær slægtning, om ikke broder, af Oslobiskopen
Jens Nilssøn. Hans virksomhed falder udenfor Norge.
Der klagedes især over, at der i Akershus stift var mange
jesuitiske præster. Biskopen i Oslo Anders Bentssøn Dalin havde
ikke hørt eller set noget til jesuiternes virksomhed. Men hans
eftermand, Nils Klaussøn Sinning, biskop i Oslo 1608—17, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
