Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
KRISTIANIA BY.
garvere blødte skind i Alnaelven, hvorfra folk hentede
drikkevand; gaten var fuld af urenslighed, og der var stank fra
udhusene, som laa ud til gaten. Gåterne var fulde af
tømmer-hauger, som dog skulde fjernes i julehelgen og de store høitidsdage.
Der gaves forbud mod, at indbyggerne optændte ild under aaben
himmel, kogte tjære og bryggede ude paa gaardspladsene.
Tretten aar efter den sidste brand i 1611, blev en stor del
af byen atter lagt i aske ved en brand natten til den 17de august
1624. Af de offentlige bygninger blev bispegaarden og hospitalet
reddede, men latinskolen og Hallvardskirken led meget.
Vaanings-huse og sjøboder med oplag brændte; enkelte strøg af byen synes
ikke at have været helt afbrændt, men ødelæggelsen var saa
omfattende, at den flytning, der længe havde truet Oslos borgerskab,
blev iverksat.
Anlægget af Kristiania. Oslo blev, som omtalt, i 1567
under syvaarskrigen brændt af lensherren Kristian Munk, idet
byens egne borgere hjalp til ved at sætte ild paa sine egoe
hjem, forat svenskerne ikke skulde faa ly.
Akershus slot kunde paa grund af afstanden ikke værne om
byen. Det er tidligere omtalt, at Kristian Munk med Frantz
Brocken-hus og Björn Kaas foreslog for kong Fredrik II, at Oslo borgere skulde
flytte og byen gjenopbygges tæt under fæstningen. Tanken om
at flytte byen er saaledes ikke fra først af Kristian IV’s. Borgerne
flk allerede i 1567 kongelig befaling til at forlade hustomterne
i Oslo og at bygge staden op igjen paa den anden side af
Bjørviken.
Paa grund af forestillinger fra borgermestre, raad og
borgerskab tillod de danske rigsraader, som i det følgende aar holdt
herredag i Norge, ved brev, udstedt paa Akershus 18de april
1568, Oslo borgere at bosætte sig paa de gamle tomter (se
ovenfor pag. 344), og de slåp denne gang med skrækken.
Betingelsen var, at de skulde anlægge bredere gater og opføre
bedre huse. Da de murede kjeldere i det hele var urørte efter
branden, vilde borgerne, for at spare, helst bygge paa
brandtomterne, og en gjennemgribende forbedring har neppe fundet sted.
Oslo synes at have beholdt samme smaabypræg som i det 16de
aarhundrede med trange, uregelmæssige gater med træhuse. En
ildebrand vilde ikke være let at begrændse. Der kom i oktober
maaned 1611 en brand, som ødelagde 55 gaarde.
Saa kom der atter den store brand natten til den 17de august
1624 og næsten hele byen brændte. Efter en gammel optegnelse
varede branden i tre dage. Vaaningshuse og sjøboder med varerne
der brændte. St. Hallvardskirken var ilde medtaget.
Bispegaarden, hospitalet og en del af latinskolen var reddede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
