Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
KRISTIANIA BY.
blev af hr. Kjeld betroet at føre et slags opsyn med den vigtige
postering paa Tolvmilskogen. En anden afsat præst, Sevald
Thomessøn, der havde været den første sognepræst i Kristiania,
skal ogsaa have gjort tjeneste som partigjænger.
Kristiania var ikke den demokratiske by som Oslo i det
16de aarhundrede. Endel familier, ofte af fremmed og obskur
oprindelse, havde svunget sig i veiret ved foretagsomhed og
dygtighed. Niels Toller fra Haderslev († 1642) var længe den
første mand blandt disse kjøbmænd. De familier, som
efterhaanden arbeidede sig op, var ikke talrige. I 1647 var der kun
33 borgere, som eiede jordegods. Den samlede skat udgjorde
omtrent 460 rdlr. Formuen var ikke jevnt fordelt mellem byens
borgere. I et andragende, som borgerskabet indgav i 1643, heder
det, at der i Kristiania «ikke er 30 vederheftige borgere, som
uden gjæld forstaa at drive sin ringe handel». Et mindretal af de
«vederheftige» var igjen de rige kjøbmænd, der drev den store handel
og skabte sig formuer, som de søgte at forøge ved at samle saa
meget som muligt af virksomheden i byen paa sine hænder.
Sammen med domkapitlets medlemmer havde de tilegnet sig en
større del af det jordegods, som i 1629 var overdraget Kristiania
til fælles bymark. Det jevne borgerskab var misfornøiet, og dets
mistillid overførtes til borgermestre og raad, hvis medlemmer
blev taget blandt de rige og velstaaende familiers kreds.
Skolerne var i den sidste del af Kristian IV’s regjering
daarlige.
Oslo skole havde i slutningen af det 16de og begyndelsen
af det 17de aarhundrede havt flere udmerkede lærere, men det
var ikke længer tilfælde. Domkapitlets protokoller giver lidet
tiltalende efterretninger om det liv, som «degnene», som de ældre
elever kaldtes, førte. Noget bedre blev det, da skolen i 1635
flyttedes fra Oslo til Kristiania; her forenedes den med et
gymnasium, oprettet ved fundats 25de oktober 1636. Denne stiftelse
var et slags høiere latinskole, hvor der holdtes forelæsninger over
teologi, teoretisk og praktisk filosofi samt fysik og matematik
af 3 professorer, der lønnedes med indtægterne af Oslo
domkapitels kannikegods. Disse professorer havde derhos sæde i
stiftets domkapitel. Gymnasiet bestod i henved 25 aar, da det
blev nedlagt under krigen med Sverige. Ved Baahuslens
afstaa-else gik en stor del af kannikegodset, hvis indtægter anvendtes
til stiftelsens underhold, tabt for Norge, og efter
enevoldsmagtens indførelse maatte paa grund af statens pengenød meget
af det, som var igjen, afhændes. Kun det teologiske
lærer-embede blev bibeholdt en tid ind i det paafølgende aarhundrede.
Blandt professorerne ved dette gymnasium var magister Nils
Svendssøn Kronich (Krønike) eller Chronichius og Kristen Nilssøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
