Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
369
og rige i byen havde tilegnet sig af den fælles bymark, maatte
blive udlagt til fælleseiendom for alle borgere.
Borgermestre og raad svarede hertil, at saadan tilegnelse
ikke var skeet uden kongens specielle tilladelse. Man enedes
dog om, at enhver, som besad «eiendom eller gaarde» i byen,
skulde faa udlagt «en god kaalhave». Disse haver skulde i
fremtiden følge gaardene og ikke kunne frasælges disse. Alt det
øvrige jordegods eller alle de andre store løkker skulde blive
almenninger.
Statholderen formanede begge parter til at leve fredelig med
hverandre. Han lovede derpaa borgerne at andrage kongen om,
at den forseelse, de havde begaaet ved at oprette den omtalte
kompakt, kunde blive dem tilgivet, hvilket skede ved kongebrev
af 10de oktober 1652.
Efter freden til Brømsebro 1645 kom hæren paany i
forfald. Paa en herredag i juli maaned 1646 var der spørgsmaal
om at afskaffe hele udskrivningen og lade en pengeafgift træde
istedet. Kong Kristian IV besluttede, at udskrivningen skulde
afskaffes, og til vederlag for denne fritagelse skulde bønderne
erlægge en skat, hvorfor der skulde lønnes et hvervet regimente
paa 900 mand. Paa samme tid blev det dog paalagt bønderne
at anskaffe geværer og fremmøde til mønstring, og de skulde
deles i regimenter efter lenene og i kompanier efter
præstegjel-dene, og offlcerne skulde beholdes i tjenesten. Hannibal
Sehested udvirkede 3dje marts 1647 af kongen en ny instruks
vedkommende den norske hær. Regimenternes antal blev tre, det
Trondhjemske, Akershusiske og Baahusiske, men disse blev dog
næsten dobbelt saa store som tidligere, idet lægdet skulde bestaa
af to fulde gaarde. Hvert regiment bestod af 10 kompanier.
Kristian IV havde regjeret i næsten 60 aar, da han døde den
28de februar 1648 paa Rosenborg slot i Kjøbenhavn. Der var
endnu ikke valgt nogen tronfølger. En rigsdag i Kjøbenhavn
valgte hans søn hertug Fredrik til konge.
Efter Kristian IV’s norske lov var dette valg ogsaa bindende
for Norge; thi det hed i denne, at «hvilken herre og fyrste
Danmarks riges raad, adel og stænder kaare til Danmarks riges
konning, den skal og være konning udi Norge». Men i Norge
stod mange i den tro, at landet fremdeles var et arverige efter
samme regler som før Kalmarunionen.
Fredrik III skulde imidlertid hyldes i Norge, og hyldningen
var et af de faa tegn paa, at Norge fremdeles var et eget rige,
idet den nye konge skulde modtage det norske folks
anerkjendelse, skjønt han allerede havde regjeret som konge i Norge
efter sin hyldning i Danmark. Hyldningen var i virkeligheden
24 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
