Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
373
I byerne var der fra det 17de aarhundrede og senere
gjæst-4>ivergaarde, som gjerne var oprettede med privilegier fra
statholderne ; de flk saaledes særegne toldlettelser. Den ældste
gjæstgivergaard, man kjender i Kristiania, var Fredrik
Timmermanns, som laa i Kongens gate mellem Toldbodgaten og
Raad-husgaten. Den bestod allerede omkring 1650, og her tog alle
reisende af bedre stand ind.
En frygtelig «bubonpest» kom i de sidste dage af juli 1654
til Kristiania, antagelig ved smitte fra Kjøbenhavn, hvor den
igjen var bleven indført ved et hollandsk fartøi. Pesten
begyndte med nogle spredte tilfælde her og der. Ud i august greb
den om sig med voldsomhed, stod paa sit høieste i september
og oktober og ophørte allerede i begyndelsen af december.
«Bubonpesten» var overmaade smitsom og bredte sig med
rivende hurtighed, naar den engang havde faaet fast rod. De
angrebne døde gjerne efter 4 dages forløb. Det hændte dog, at
<le døde efter endnu kortere tids forløb.
Sygdommen kom over folk pludselig som med et slag. Den
ytrede sig først som kuldegysninger og beklemmelse om hjertet,
brækninger o. s. v. Derefter indfandt der sig, gjerne i de blødere
legemsdele, brystet, maven og lysken, smertefulde buboner og
karbunkler (deraf pestens navn). Mod slutningen bredte
uhyggelige sorte pletter sig over hele legemet. Det hændte, at de syge,
lige før dødens indtrædelse, flk nogle lysere øieblikke uden smerte.
De kunde da reise sig og gaa omkring. Deraf kommer det gamle
ord: «De lagde sig selver udi kiste.»
Det blev bestemt, at alle lig skulde staa færdige i gåterne,
naar klokkerne ringte. Latinskolens disciple skulde, naar
klokkeringningen begyndte, gaa hen i den gate, hvor der var flest lig,
og bære en kiste til kirkegaarden. Saa skulde de andre lig følge
paa rad. Alle, som kunde, flygtede ud, og den faste styrke af
indkvarterede soldater blev nedsat til 100 mand.
Der var trangt for begravelsespladse i byens første tid.
«Rosenlund kirkegaard» ved byens ældste kirke, «Hellig
Trefoldighed», var den eneste kirkegaard inden byens grændser. Ogsaa
selve kirken benyttedes som begravelsesplads. I slutten af
1640-aarene anlagdes væsentlig for fattige «Vaterlands kirkegaard», hvor
nu politikammeret ligger. Den benyttedes sidste gang i 1811.
I 1653 gjorde autoriteterne opmerksom paa, at byen manglede
ligsteder og kirkegaard. De foreslog, at de skulde faa bruge
«Hovedtangens kirkegaard, hvor mange kristne, endog fornemme folk,
hviler deres ben, men nu ligger øde og af adskillig kreaturs fødder
undertrædes».
Kirkegaarden paa Hovedtangen, som laa mellem Prydz’s
monument og arméens intendantur, var det negtet byen at benytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
