Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
379
at almuen androg om at maatte befries fra magister Rhodius og
hans hustrus urolige hoveder, angivender og unødige klammer
og trætte.
At hun flk friheden sammen med sin mand, saaledes som
flere steder er nævnt, er ikke rigtigt; befaling om hendes gravsted
i kirken i Vardø omtales paa et thing i Vardø. Hendes dødsaar
er ikke sikkert, maaske var det 1672.
4
I 1662 ansøgte Bragernes og Strømsø i forening om at faa
kjøbstadsprivilegier under navn af Fredriksstrøm. Regjeringen
lod da hos statholder Iver Krabbe indhente erklæring, om dette
andragende kunde indvilges uden skade for Kristiania, om
Bragernes, kunde omdannes til fæstning, og om der ved Saltskjær ved
Svelvik var anledning til at anlægge et udenverk til at forsvare
Bragernes og indseilingen. Der var af Daniel Knoff udtalt, at
hvis Strømsø og Bragernes flk kjøbstadsrettigheder og 12 aars
akcisefrihed, saa vilde borgerskabet paa egen bekostning opføre
fæstningsverker paa Saltskjæret. I en forestilling af Ilte juli
1662 af statholder Krabbe, overingeniør Coucheron og oberst
H. J. Schiort, heder det, at trafiken paa Bragernes var større end
i Kristiania, men bestod udelukkende i tømmerdrift, saa
Bragernes’ fremtidsudsigter var ikke lyse; thi naar hugsten om 20 ä 30
aar ophørte, vilde byen synke tilbage til intet. Ikke destomindre
antoges Bragernes som kjøbstad at ville forvolde Kristianias ruin,
da folk fra Kristiania vilde flytte did, hvor de var fritaget for
indkvartering, -saa de vilde kunne leve billigere. Regjeringen
afslog at gaa ind paa Bragernes’ og Strømsøs indbyggeres
andragende, og de vedblev derfor at være ladepladse som før; kun
erholdt Bragernes allerede i 1663 en magistratsperson, der boede
paa stedet, men var medlem af Kristiania magistrat.
I 1675 blev det bestemt, at borgerne paa Strømsø skulde
henhøre under Tønsberg bys jurisdiktion istedetfor som før
under Kristiania.
Kristiania var hovedsædet for landets. administration. Der
holdtes i sin tid herredagene, og de kongelige arvehyldninger
foregik der. Kongerne kom did, naar de besøgte Norge, og
statholderne og de lokale regjeringskollegier, senere krigsskolen,
over-hofretten og forskjellige andre norske institutioner havde sit sæde
der. Kristiania havde en forholdsvis talrig embedsstand, og denne
og nogle rige kjøbmandsfamilier satte noget af hovedstadspræget
paa den lille by.
Efter Nils Trolle blev Iver Krabbe statholder. Han afløstes
i 1664 af Ulrik Fredrik Gyldenløve, født 1638, søn af Fredrik III.
Før Fredrik III blev gift, medens han endnu var erkebiskop
af Bremen, flk han med en jomfru Margrete Pape sønnen Clrik
Fredrik Gyldenløve. Margrete Pape blev senere gift med Daniel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
