Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
KRISTIANIA BY.
nævntes med det forældede navn Slotsloven, af det tyske
Schloss-glaube (betroelse af en fæstning).
Ved plakat af 16de februar 1704 blev beslutningen om
Slots-lovens oprettelse bragt til almenhedens kundskab. Det hed, at
oprettelsen af denne regjeringskommission tilsigtede dels at spare
almuesmanden for at foretage de besværlige og hyppig frugtesløse
reiser til Kjøbenhavn, naar han havde noget at klage over, dels
at befordre landets opkomst.
Slotsloven var ingen lov, men en regjeringskommission for
Norge; den bestod af nogle høie embedsmænd under forsæde af
vicestatholderen. Slotsloven aabnedes høitidelig af kongen selv
den Ilte juni 1704.
Ifølge instruksen, som udstedtes den 16de februar 1704,
skulde den bestaa af 5 medlemmer, 4 civile og 1 militær.
Selvskrevet medlem var vicestatholderen, som skulde føre præsidiet.
Slotslovens høitidelige indstiftelse foregik i kongens
forgemak. Kongen sad under en rød damaskes himmel. Ved et
bord sad alle de blaa riddere, geheimeraaderne, de to
over-sekretærer, etatsraad Tonsberg, generalmajor Tritzschler og
justitsraad Adeler.
Slotsloven fik i det hele den samme myndighed og de
samme pligter, som statholderen før havde havt. Ligesom han
skulde den være øverste vogter over den absolute regjerings og
arverettens opretholdelse. Ligesom han skulde den drage omsorg
for almuens vel, modtage og besvare dens klager, øve kontrol
med embedsmændene, som den fik myndighed til at suspendere
eller endog arrestere; den skulde tage sig af næringsveiene, særlig
sjøfarten, handelen, industrien og bergverksdriften, føre tilsyn
med byernes bebyggelse o. s. v.
Den 10de oktober 1708 var der stor ildebrand i Kristiania.
Ilden kom op i huset paa vestre hjørne ved krydset mellem
Skippergaten og Toldbodgaten, og ialt brændte 39 gaarde og 60
sjø- og pakboder.
Om natten blæste der en storm fra nord, og strøget nær
det antændte hus var bebygget med træhuse. Byen harde i de
sidste snes aar, i 1686 og 1694, havt to større ildsvaader. Der
var en brandmester med et lidet korps brandsvende, desuden
skulde de to borgerkompanier rykke ud. Alt de havde at hjælpe
sig med, var brandspand, som langedes fra haand til haand fra
nærmeste vandpost.
Under ledelse af oberst Cicignon og justitiarius Hans Blix
rettedes slukningsarbeidet paa at frelse en række nye murgaarde
langs den øvre side af Dronningens gate, hvor nu den forrige
Krigsskole og det gamle Raadhus ligger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
