Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
KRISTIANIA BY.
usynlige for nogen tid.» Hans katholske frue, der ikke forstod
sproget, skal have spurgt, hvad jaloux hedte paa norsk.
Løvendal var ikke synderlig velseet hverken af Slotsloven
eller af landets høiere embedsmænd.
Slotslovens embedsførsel havde været mislig. Da Løvendal
kom, fandt han tomme kasser, regimenterne havde store huller,
og fæstningsverkerne befandt sig i temmelig faldefærdig stand.
Han maatte opbyde al sin energi for at bringe forholdene i
nogenlunde skik.
Hans ophold i Norge blev kort, idet han 1712 vendte
tilbage til Sachsen. Han døde 1740.
Efter Woldemar Løvendal, som var statholder fra 1710 —12,
blev Claus Henrik von Viereck vicestatholder fra 1712—13.
Ham fulgte Griffenfeldts svigersøn, baron Frederik Krag,
1714—21, en da temmelig gammel mand med ringe evner, men
stivsindet og umedgjørlig. Han skjeldte og bandte Kristiania
magistrat og udtalte offentlig, «at han ansaa hver den for at
være en landets forræder, som raadede kongen til andet, end at
en amtmand jo uden alt ansvar maatte piske og fængsle en
bonde, naar han fandt det for godt». Af kongen var han anseet
som en tro undersaat.
Handelspolitiken fra Kristian V’s tid var bygget paa den
hovedsætning i merkantilismen, at ingen vare kunde blive for
dyr, naar den kun var frembragt inden landets grændser; der
fulgtes et udviklet opmuntrings- og forbudssystem; man søgte at
opmuntre tilvirkning inden landet og forbød indførsel af mange
varer. Enevoldsmagten opnaaede dog kun i ringe grad at
ophjælpe industrien, men skatter og paalæg hemmede landets
fremgang. Ved den høie told opelskedes et smugleri, hvori de fleste
gjorde sig skyldig. Skipperne og kjøbmændene maatte aflægge
ed paa rigtigheden af sine opgaver til toldvæsenet; det gjaldt
ved haarkløveri at stelle sig slig, at der ikke blev aflagt
aabenbar mened. Alle vidste, at der blev begaaet toldsvig i stor skala
i alle byer, og bestræbelserne for at faa den afskafEet affødte
i Fredrik IV’s tid en hel mængde projekter, som alle viste sig
ugjennemførlige. I Kristiania blev i 1705 reist anklage
forunder-slæb mod en toldembedsmand Frantz Jørgensen; hans gaard paa
hjørnet af Dronningens gate og ßaadhusgaten blev forbrudt til
kronen, da hans bo ikke kunde dække hans underslæb. I 1749
forærede Fredrik V den til byen, hvis raadhus den siden var til
1860-aarene.
Ikke mindre end 63 af byens borgere og embedsmænd var
indviklede i dette smugleri. Blandt dem var ikke faa af byens
bedste borgere. Regjeringen var mild og udstedte almindelig
pardon, mod at der skulde afgives fuld tilstaaelse. Alligevel blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
