Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
KRISTIANIA BY.
der var sparsomt besat med tropper. Han lod samle sine tropper
ved Landskrona; men ved sterk storm 20de til 22de januar blev
isen opbrudt, og den hele plan maatte opgives.
Kong Karl bestemte sig da til at gaa mod Norge. Særlig
kongens svoger, prins Fredrik af Hessen, havde anbefalet et
indfald i dette land.
Regjeringen i Norge førtes af den i 1704 oprettede Slotslovr
hvis medlemmer var vicestatholder baron Frederik Krag, som
præsiderede, videre biskop Bartholomæus Deichman, stiftamtmand
Vilhelm de Tønsberg, sønnesøn af Anders Madsen, der som
trælasthandler i Tønsberg havde samlet saa store midler; videre
etatsraad Hans Blixenkrone, justitiarius i overhofretten, lagmand
Hannibal Stockfleth. Endelig var, 1713—17, Hans Nobel, ha 1704—20
amtmand i Romsdals amt, medlem af kollegiet.
Vicestatholderen Krag var, som berørt, en paastaaelig og
uduelig mand, og de øvrige medlemmer nød heller ikke stor
anseelse, og mellem medlemmerne var der splid.
De offentlige kasser var næsten tomme, og tunge skatter
havde udpint befolkningen.
Øverstkommanderende general i Norge var generalløitnant
Caspar v. Hausmann. Hans stilling var ingenlunde let. Kong
Fredrik IV var yderst mistænksom.
Kommanderende general havde vistnok sæde i Slotsloven,
der havde møder paa Akershus slot, men det hændte ofte, at han
blev overstemt, og han maatte da rette sig efter, hvad flertallet
bestemte.
Den norske hær bestod af 3 kavaleriregimenter og 8
infanteriregimenter samt 2 garnisonskompanier i Bergen og
Trondhjem og endelig et søndenfjeldsk skiløberkompani. Man havde
intet feltartilleri, men kun 7 fæstningskompanier i landets
fæstninger. Som feltartilleri benyttedes de infanteriregimenterne
tildelte 3 og 6 punds kanoner. Ingeniør-, træn- eller
intendanturtropper fandtes ikke. Den samlede linjehær talte mellem 12 og
13 000 mand. Ved siden af linjen havde man ogsaa en reserve,
der talte vel 3 000 mand, samt et landvern, de saakaldte
«landdragoner» eller «udvalgte bønder», der i krigstilfælde indkaldtes,
og af hvilke der opsattes egne kompanier.
Uniformerne bestod fra aaret 1711 af filthat, rød kjole med
forskjelligfarvede opslag, hvide benklæder og ankelsko.
Bevæbningen var for officerer hellebard og kaarde, for de menige
flinte-laas- (snaphane) gevær med løs bajonet.
For den søndenfjeldske hærs fordeling udarbeidede general
Hausmann en plan, hvorefter tropperne skulde fordeles til 3
«kantoner» langs grændsen, samt til en sterk reserve i eller omkring
Kristiania. Han sendte sin plan til kongen, men kongen fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
