- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
406

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406

KRISTIANIA BY.

til Kristiania saa det meget smaat ud. Vistnok var en del
transportskibe, lastede med kanoner, ammunition og proviant,
under eskorte af nogle galeier under schoutbynacht (kontreadmiral)
Strömstjernas kommando løbne ud fra Goteborg den 15de april;
men da der i nordsjøen krydsede danske krigsskibe, maatte den
svenske transportflaade med den aller største forsigtighed snige
sig nordover langs den Bohuslen ske kyst, og dette gik ganske
langsomt. Da Strömstjerna erholdt underretning om, at Gabels
flaade dækkede indseilingen til Kristiania, trak han sig den 6te
mai med sin flaade ind i Dynekilen, en trang vik et stykke
nordenfor Strömstad.

Imidlertid var isen paa Kristianiafjorden nu gaaet op, og
den 24de april lykkedes det et par mindre skjærbaade af Gabels
eskadre at komme op til iskanten under Akershus fæstning og
sætte sig i forbindelse med besætningen.

Fienden forsøgte vel fra Piperviken af at omringe og
bemægtige sig disse fartøier, men fæstningens ild tvang dem snart til
at lade dette forsæt fare, hvorpaa baadene lagdes ind under
fæstningen. Dagen efter, 25de april, kom en fregat, der i sin tid
var bleven erobret fra fienden, og som derfor benævntes
«Svenske-Sofia». Den lagde sig paa havnen og kanonerede af alle kræfter
paa fienden i byen, især i Vaterland.

Den 26de april naaede atter to fregatter, «Høienhald» og
«Vind-hunden», hen til isbredden, en fjerding fra staden.
«Vindhunden» varpede sig derpaa op mod Lysaker bro og kanonerede
herfra dygtig paa en del svensker, der fra Ravnsborg og Bærum
verk var paa indmarschen igjen til Kristiania; endel faldt ogsaa
her, men det lykkedes dog ilenderne at faa stukket ild paa
Lysaker gaard, hvor de havde meget af sit bytte forvaret, og de
kastede broen over Sørkedalselven af. «Høienhald» bugserede
sig ind til selve staden og beskjød dens tvergater fra havnen af,
men om natten fik svenskerne fat i et par kanoner, som de fiskede
op fra et general Hausmann tilhørende skib, der under beleiringen
var ødelagt og sunket. Disse kanoner plantede fienden paa
toldboden, som dengang laa paa Langbryggen, og beskjød derfra
fregatten saaledes, at den med tab af nogle døde og saarede maatte
bugsere sig ud igjen.

Da Karl XII fik melding om det nye nederlag paa Moss og
samtidig ogsaa underretning om nordmændenes planer, bestemte
han sig til at bryde op og marschere tilbage over Glommen.
Han sendte derfor ordre til oberst Löwenstjerna ved Ravnsborgs
at denne straks skulde trække sig tilbage til Kristiania og slutte
sig til hovedhæren. For at finde et passende overfartssted over
Glommen udseudtes løitnant Dahlfelt, forklædt som norsk officer-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free