Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
419
paa denne tid bitre klager over Norges tilsidesættelse; der taltes
•om «danske og jydske slanger, der, fordi de nærmest tronen er,
sig jevnlig slaa i bugter». I sterke ord udmaledes nøden i landet,
og ønsket om eget universitet og egen bank gav sig frimodige
udtryk. Men selv klagerne aander dog kun ærefrygt for den
halvgale konge og kongehuset, og der forekommer end ikke den
ringeste antydning til, at nogen ønskede en tilslutning til Sverige.
Den agitation, som kong Gustaf havde sat igang i dette øiemed,
blev en stor skuffelse for ham.
Prins Karl af Hessen var fordringsfuld; hans hofchef,
oberstløitnant Wegener, som kom i forveien, voldte byen udlæg; han
lovede, at disse skulde blive godtgjorte, men heraf blev der intet,
i mai 1773 var af bykassen betalt 3 000 rdlr. At skaffe prinsen
bolig var ikke let, Akershus slot var ubrugeligt. Man tog da
uden videre den bortreiste stiftamtmand Storms gaard (senere
Krigsskolen) i besiddelse. Hofchef Wegener lod paa egen haand
udføre en del reparationer uden hensyn til kommissærerne i
Storms opbudsbo. Boet kom i proces med Kristiania by, hvad
der ikke videre bekymrede prinsen eller hofchefen.
Prinsen havde med sig en talrig suite af officerer og
kavalerer, og samtidig indkommanderedes 400 skiløbere til Kristiania.
Byrderne ved indkvarteringen steg til omkring 15 000 rdlr.
Byens rigeste borgere klagede over, at det var dem umuligt at
tilfredsstille prinsens officerer. Prinsens talrige heste fordeltes i
begyndelsen omkring i byen, men betalingen udeblev. Magistraten
saa sig nødt til at skaffe en ny stald. Prinsen vilde have sin
stald paa et bekvemt sted og valgte den nær fæstningen liggende
gamle kirketomt, hvor den 1686 nedbrændte Trefoldighedskirke
havde staaet, og hvor Johanneskirken nu ligger; her var dengang
kirkegaard. Der blev holdt licitation om opførelse af stalden, og
en Simon Knudsen paatog sig for 1 460 rdlr. at opføre
staldbygning for 60 heste. Kirkedirektionen anførte, at den gamle
kirketomt høilig trængtes til begravelsesplads. Men prinsen var ikke
-at bevæge til at forandre sit valg. Magistraten lovede, at stalden
skulde blive borttagen, saasnart prinsen forlod Kristiania.
Prinsestalden reiste sig da paa Trefoldighedskirkens grund. Den blev
ikke nedreven, da prinsen reiste fra Norge, men overgik til
landmilitæretaten. En anden del af kirketomten overdroges siden en
raadmand Bosenfeldt til benyttelse paa grund af den ringe løn,
der var tillagt hans embede; dette stykke, hvorpaa senere byens
sparebank blev opført, blev kommunen frahævdet og overgik til
privat eiendom.
Den 15de april 1773 reiste prinsen tilbage til Kjøbenhavn,
men kom pludselig igjen den 17de juni, ledsaget af sin hustru
prinsesse Louise, Kristian VII’s yngste søster. Man mener, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
