Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
.KRISTIANIA BY.
fessor J. N. Wilse i et tillæg til «Norske Intelligents-Sedler» sin
»Indbydelse til mine norske medborgere og landsmænd for med
mig allerunderdanigst at ansøge om et academie i Norge».
Indbydelsen havde i form og indhold svage punkter, som
modstanderne af universitetskravet trak frem; men det nye ved
indbydelsen var, at Wilse ikke bliver staaende ved ord, men
opfordrede til handling. Han indbød til et møde hos raadmand
Jens Moestue i Kristiania den 4de juni 1793 for at ansøge om
et akademi i Norge og aabne en subskription til dets oprettelse.
Indbydelsen blev omtrent en maaned senere offentliggjort ogsaa
i Danmark og gav anledning til en diskussion, fornemmelig i
«Norske Intelligents-Sedler», men ogsaa i «Minerva» og andre
danske blade og i flyveskrifter. En lang række forfattere i Norge
og Danmark udtalte sin tilslutning til tanken; betænkninger,
planer og breve med løfte om pengebidrag strømmede ind.
Men enkelte, deriblandt Kristiania katedralskoles rektor,
N. Treschow i Kristiania, og den danske kritiker Jacob Baden
talte imod.
Paa hint møde 4de juni 1793 anbefalede Wilse sagen
indtrængende og læste op udtog af en plan til et norsk universitet.
Det blev besluttet at nedsætte en komité, og til medlemmer
valgtes kammerherre Bernt Anker, overhofretsjustitiarius J. R. Bull,
sognepræst .7. N. Wilse, stadsfysikus i Kristiania dr. J. Miiller,
konrektor ved Kristiania latinskole J. Rosted og generalauditør
O. C. Wessel; ved den sidstes død indtraadte kommerceassessor
Haagen Mathiesen.
Denne komité udsatte en præmie for besvarelsen af det
spørgsmaal, hvorledes et universitet i Norge kunde indrettes. Der
indkom 18 besvarelser. En afhandling af Kristen Pram, trykt
1795 i Kristiania, fik prisen, og et arbeide af prof. jur. C. U. D.
Eggers erholdt akcessit. Disse afhandlinger vakte atter tillive en
diskussion.
Det vigtigste indlæg under diskussionen var Enevold Falsens
flyveskrift «Et par ord om det Norske academie» (1793); det
var svar paa en anonym artikel i «Berlingske Tidende», som
havde vakt Falsens harme. Enevold Falsen pekte i dette skrift
paa forskjellen mellem Norge og Danmark og hævdede, at
fortrolighed med de særskilt norske forhold var uundværlig for den,
som vilde blive en dygtig norsk embedsmand; men derfor havde
Norge ogsaa billigt krav paa at faa uddanne sine egne
embedsmænd.
Arbeidet for et universitet stødte paa modstand fra dansk
side paa grund af frygten for norsk «separatisme». Navnlig var
Kristiania i visse kredse i Danmark frygtet og afskyet som
arnestedet for de formentlige republikanske og separatistiske tilbøielig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
