Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
.KRISTIANIA BY.
Hans betydeligste eiendom var Moss sagbrug og jernverk,
hvor der var anlagt et kanonstøberi, og som i Ankers tid leverede
godt arbeide.
Admiralitetet i 1799 udtalte, at det fandt «den kongelige
flaade mest betrygget ved kanoner fra dette verk». I 1798
kjøbte han ogsaa Hakedal jernverk, som under hans bestyrelse
tog opsving. Hans faste eiendomme var i 1804 ikke mindre end
146 i tallet.
Det Ankerske hus udførte i 1777 for 60000 lstrl. Det var
mest med trælast og jern, det handlede.
Bernt Ankers indtægter var meget rigelige, særlig i hans ti
sidste leveaar. De skal i denne tid, efter fradrag af alle
omkostninger og hans husholdning, der slugte mellem 30 000 og
40000 rdlr. aarlig, have udgjort i ren netto omtrent 100000 rdlr.
i de daværende penge. I de for trælasthandelen usædvanlig
fordelagtige aar 1802—04 udgjorde endog hans rene indtægter
222000, 243000 og 153000 rdlr. En rigsdaler havde i 1804
en værdi af 2.71 kr. Denne for hin tid enorme vinding blev
alene mulig derigjennem, at han hug sterkt sine skoge.
Til hans bedrift hørte sysselsættelsen af en hel skibsflaade.
I slutningen af 1890-aarene havde han saaledes 40 skibe i sjøen.
Et af hans mærkeligere foretagender var udrustningen af den
første norske ostindiefarer. Det seilede fra Moss i 1791 og kom
hjem i 1793.
Anker arbeidede paa at skaffe Norge egen bank og eget
kommercekollegium. Ligeledes havde universitetssagen i ham en
ivrig forkjæmper.
Da Bernt Ankers yngste broder Jess under et ophold i
England døde, overtog Bernt hans insolvente bo, dækkede den
betydelige gjæld, som hvilede paa det, og som beløb sig til ca.
100 000 rdlr. Senere forærede han broderens store gaard i
Kristiania, der var bygget af stiftamtmand K. H. Storm, til
krigsskolen; hans efterladte bogsamling kom til Kristiania
katedralskole. I sit testamente bestemte han og, at den saakaldte
Palæhave skulde overlades denne skole i botanisk øiemed, og Palæet
selv overdrog han paa samme maade «til offentligt brug». I 1806
tilskjødedes det kongen for at tjene som bolig for kongehusets
medlemmer, naar de opholdt sig i Kristiania.
Bernt Anker var landets rigeste mand og den, som førte
det mest glimrende hus, han besad sprogkundskaber og sans for
videnskab og kunst; han havde og en aaben haand for alle
nødlidende. Hans hjem dannede i en lang aarrække midtpunktet
for byens høiere selskabsliv.
I aarene 1796—97 holdt han offentlige forelæsninger over
fysik i sin bibliotekssal for indbudne tilhørere, herrer og damer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
