Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 .KRISTIANIA BY.
skuespil, taler, gravskrifter, sange; han skal have sine forbilleder
i den franske literatur i den sidste halvdel af det 18de
aarhundrede.
En lidet tiltalende side ved Bernt Ankers personlighed var
hans store selvtillid og en sterkt fremtrædende forfængelighed,
som ikke blev mindre ved den hyldest, som til overmaal blev
ham tildel. Denne hans svaghed kommer tilsyne i hans breve,
men mest i den af Lahde og Nyerup udgivne «Samling af
fortjente danske Mænds Portraiter», hvor en sterkt rosende biografi
er dikteret af Anker selv.
Anker havde, som berørt, skrevet en tragedie i 5 akter; den
hed «Major André», og han spillede selv titelrollen. Forfatterens
egen kritik over sit arbeide og sit spil lød saaledes: «Som
dramaturg, tør man frit sige, fortjener Bernt Anker udmærket rang.
Tragedien «Major André» med flere utrykte teaterstykker, som
han har skrevet, og hvori han selv har spillet med en sandhed,
som satte tilskuerne i forundring, beviser dette.»
Hans ærgjerrighed gjorde ham utilfreds med den lod, som
var ham anvist som handelsmand. Den diplomatiske løbebane
stod for ham i et lokkende lys. Det var vistnok med en saadan
for øie. at han med flere af sin familie i 1778 efter ansøgning
«naturaliseredes» som adelsmand, ved hvilken anledning han
ogsaa forandrede skrivemaaden af sit navn Ancher til Anker. I
1789 hed det, at han skulde blive envoyé i London. Men det
blev aldrig til noget.
Han opnaaede i 1803 den høieste udmærkelse, der var at
haabe, nemlig det hvide baand.
Søndagen efter passerede saa at sige den hele by forbi
Palæet, hvor kammerherren med sit baand og sin stjerne havde
taget plads ved vinduet og derfra venligt nedladende hilsede de
forbigaaende.
1 december 1801, efterat hans hustru var afgaaet ved døden,
gjorde Anker et fuldstændigt testamente, som fundats for et
fideikommis.
Ifølge dette skulde hans midler anvendes dels til hans
families bedste, dels og fornemmelig til veldædige øiemed.
Palæet skulde overgives til offentligt brug, haven tilhøre
katedralskolen. Bestemmelser var trufne om, hvorledes det
store fideikommis skulde bestyres, og havde dette gaaet i orden,
vilde stiftelsen langt have overgaaet den Angelske i Trondhjem.
En række af uheld stillede sig i veien for hans planer.
Ankers familie fremsatte odelsprætensioner paa flere af testators
vigtigste eiendomme, og det lykkedes odelsprætendenterne at faa
sine fordringer anerkjendte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
