Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
.KRISTIANIA BY.
Sagen behandledes af en kommission, der arbeidede
langsomt. Fra 22de november 1804 sad Hauge i raadstuearresten i
Kristiania.
Byfoged og politimester i Kristiania Jakob Wulfsberg og
sorenskriver i Aker Jakob Aars skulde behandle sagen. Den sidste
havde uvilje mod sagsanlægget og trak sig tilbage fra det hele;
i hans sted kom raadmand Ingstad i Kristiania i kommissionen.
Heller ikke byfoged Wulfsberg vilde længer være med; han
erstattedes i 1805 af stiftsoveretsassessor J. Collett.
I og for sig maatte disse ombytninger forhale sagen, og kun
et par gange blev der holdt forhør over Hauge. Rundt om i
landet optoges der thingsvidner og æskedes der forklaringer af
lærde og ulærde.
Hauge sad fængslet i raadhusfængslet, den samme bygning
som nu bruges som politistation.
Ialt skal i den vidtløftige sag være afhørt over 600 vidner.
Kommissionen dømte ham i december 1813 til to aars
straf-arbeide. Han appellerede dommen til den i 1807 oprettede
overkriminalret, som i december 1814 dømte ham til en bod af 1000
rdlr.s sølvværdi til Kristiania fattigkasse.
Kommissionen fandt ham skyldig i mod forordningen af 13de
januar 1741 at have reist om i landet og talt Guds ord, at have
opmuntret andre til den samme gjerning, og i sine skrifter at
have fremført grove invektiver mod geistligheden.
Med dette resultat slog Hauge sig tiltaals.
Hauge holdtes i arrest fra slutningen af 1804 til 27de februar
1809, da han mod kaution blev løsladt, idet man overdrog ham
at lære kystbefolkningen at koge salt, hvorpaa der i krigens tid
var mangel. Han oprettede saltkogerier ved Lillesand, Stavanger
og Svanø. Men dette varede ikke længe. Om høsten maatte
han vende tilbage til sit fængsel i Kristiania, hvor han blev
siddende indtil udgangen af 1811, da han slåp ud,mod
kaution-Han bosatte sig nu paa gaarden Bakke ved Kristiania, hvor han
i 1812 og 1813 viste stor godgjørenhed mod de fattige. Senere
(1817) flyttede han til Bredtvet, hvor han blev boende til sin
død 29de marts 1824.
I selve Kristiania synes Hauges virksomhed ikke at have
fundet stor tilslutning.
Det vigtigste kildeskrift om Hans Nielsen Hauge er en bog
af biskop Bang, hvilken bog forherliger Hauge og hans tilhængere
over fortjeneste, saaledes som dr. Kent har paavist. Men Bangs
skildring har fæstnet sig i den almindelige opinion.
Professor Brandrud ytrer om biskop Bangs skildring af Hauge
og hans samtid, at den «er i det hele et udtryk for det inden
den pietistiske ortodoksi udviklede syn paa Hauges samtid som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
