- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
462

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

462

.KRISTIANIA BY.

navneziffer og rigets vaaben, biskop Bech forrrettede atter.
Derefter var der kur i Palæet. Vistnok var det ved denne
leilighed, at man i mangel af en virkelig trone maatte laane fra
byens privatteater den stol, der sidst var bleven benyttet i grev
Alma vivas rolle i Beaumarchais’ «Figaros giftermaal». Om
aftenen var der fest i den illuminerede Palæhave. Samme dag som
indtoget fandt sted udnævnte kongen en overhofmarskalk
(Haxthausen) og en hofmarskalk (Clauson-Kaas), en staldmester
(Elieson) samt atten kammerherrer og tolv kammerjunkere.

Kammerherrenøgler var der ikke i byen ; de maatte derfor
bestilles i England. De ankom først, efterat kongen havde
frasagt sig regjeringen, og pakken blev da aabnet af grev Essen.
De nye kammerherrer hjalp sig med to knapper paa det sted,
hvor nøglen ellers pleier at hænge. Jacob Aall bemærker: «Jeg
kan ikke sige, hvor dybt mit sind nedbøiedes ved denne
luksuriøse overflod af den nyvalgte konges naadegaver, og denne
hofetatens rige udstyr modtoges fast overalt med mismod og
bekymring.» Men det blev ikke nok hermed.

Man har endnu kongens egenhændige instruks for
overhof-marskalken, general Haxthausen, med reglerne for det daglige
ceremoniel, bestemmelser om oplukning af døre, madens
tran-chering m. m., ligesaa instruks for kongevagten i Kristiania o. s. v.
Daglig skulde en kammerherre, en kammerjunker og en af staben
være tilstede paa Bygdø eller Ladegaardsøen. Kirkebøn
forordnedes for kongen og for «kronprinsen», prins Fredrik, den
senere Fredrik VII. Der tales om en kroning i Trondhjem, og
biskoperne Bech og Bugge vilde begge have æren af at udføre
denne ceremoni. Imidlertid havde Bugge faaet tilsagn om at
skulle blive den lykkelige.

Den nyvalgte konges sædvanlige residens var
Ladegaardsøen. Et minde om hans ophold her er det monument, han lod
reise for Christian August.

Det parti, som ikke havde nogen tro paa varigheden af
denne herlighed, og som benævntes «oppositionen», blev
betragtet med ublide øine af den store flerhed. Størst var
forbitrelsen imod grev Wedel. Ogsaa de, der ansaae3 for at staa i
nært venskabelig forhold til Wedel, var udsatte for fornærmelser
i «Intelligentssedlerne».

Der dannedes frikorpser. Et studenterkorps oprettedes af
A. C. Schult, siden toldkasserer i Trondhjem. Den 19de juni
holdt han et møde, hvor man enedes om at opfordre byens
embedsmænd og universitetets faa studerende til at forene sig til
et frivilligt korps. Foreningen talte tilsidst 200 deltagere.
Musketervaaben udleveredes fra arsenalet, og eksercisien foregik
i Krigsskolens gaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free