Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
.KRISTIANIA BY.
paastand, at de svenske vilde bryde vaabenstilstanden, gaa over
Fetsund og tage ham tilfange. Man maatte love at udstille
forposter og sende patruljer ud i alle retninger, «forat han i
betimelig tid kunde faa underretning og flygte». Der foretoges
intet, men rapporter skreves til kongen om fingerede patruljer
og rekognosceringer, daterede snart fra det ene, snart fra det
andet sted. Ogsaa for de norske nærede Kristian Fredrik frygt,
saa han ofte spadserede i skogen paa Ladegaardsøen den største
del af natten og først gik tilsengs henimod dagbrækningen.
Den svenske general Björnstjerna skriver i et af sine breve :
«Prinsen er yderst modløs, bleg, mager og svag, men synes at
trøste sig med en pige, som han i nogen tid har underholdt,
og som med sine veninder udgjør hans selskab paa landet.»
Maaske sigter han hermed til en vis Maren Engebretsdatter
(Kongemaren), der fødte Kristian Fredrik et barn, som kort efter
døde. Kongen havde tillige en elskerinde af noget «bedre»
stand, en præstedatter fra Øvre Romerike, der siden kom efter
ham til Danmark.
Blandt Kristiania befolkning fremkaldte efterretningen om
konventionen dyb sorg. En stor del af publikum gav sine
følelser luft i optøier. Det hed, at særlig statsraad Haxthausen
skulde have vist en uforsvarlig forsømmelighed ved hærens
udrustning og forsyning, og at han bar hovedskylden for krigens
uheldige gang. Han beskyldtes (men vistnok aldeles ugrundet) for
at have staaet i ledtog med svenskerne, og publikum besluttede
at tage hevn. Nogle dage efter at konventionen var bleven
bekjendt i Kristiania (antagelig 19de august), samledes en
folkemasse udenfor hans embedsbolig, det senere militære sygehus.
Endel vinduer blev slaaet ind; men da man erfarede, at
Haxthausen selv var paa sin løkke Lille Frogner, begav man sig
derhen. Generalen havde den aften selskab hos sig, hvilket han
dog skal have indbudt for sin sikkerheds skyld. Med et hørtes
nu skraal og spektakel paa løkken, ruderne stenedes og alt i
haven ødelagdes. Mellem gjæsterne var professor Sverdrup,
statsraad Sommerhjelm og generalauditør Bergh. Sverdrup og Bergh
talte til massen, og Bergh lovede dem, at alt, hvorfor de
beskyldte Haxthausen, skulde blive undersøgt, hvorpaa de lovede
ham at gaa. Nu begav selskabet sig tilfods afsted fra løkken til
byen; foran gik agent Nielsen med en lygte, bagefter ham
Haxthausen med Bergh under den ene og Sommerhjelm under den
anden arm, derpaa det øvrige selskab.
Haxthausen fulgte hjem med generalauditøren, hvorefter han
den følgende dag forlod Kristiania og tog ophold hos sin ven
provst Lassen i Gran paa Hadeland. Haxthausen frifandtes vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
