Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
467
-ombord. Kongen og hans ledsagere gik ombord efter en gribende
afsked med de mænd, som skulde blive tilbage.
Fartøiet bugseredes af en kanonchalup og kom i løbet af
natten ud gjennem fjorden til briggen «Allart», der laa udenfor
Guldholmen ved Jeløen. Paa denne gik han om morgenen
ombord, og længere ud paa dagen lettede den anker. Men der var
ikke vind, og strømmen gik indefter, saa briggen holdt paa at
drive ind mod Horten. Bugserchaluppen førte den da ind paa
Larkollens havn indenfor Eløen.
Den 13de oktober lod Kristian Fredrik «Allart» sætte over
Fjorden, hvor den ankrede op ved Stenkløs udenfor indseilingen
til Tønsberg.
«Allart» stod senere fjorden ud indtil Færder, men istedetfor at
fortsætte reisen sydover holdt den hele eftermiddagen udefter
krydsende under Færder, og om natten vendte den om og løb
den 14de ind til Fredriksværn. Briggen laa her under citadellets
kanoner.
Ved Fredriksværn opholdt han sig, «formedelst modvind»,
lige til den 26de oktober. Da indskibede han sig paa en dansk
brig, «Bornholm», afsendt for at hente ham af dronning Marie Sophie
Frederike, der under sin mands Fredrik VI’s fraværelse ved
Wienerkongressen havde forsædet i den danske regjering. Fredriksværn
fæstning gav Kristian Fredrik en kongelig salut ved hans afreise.
Overfarten var temmelig haard. Først den 4de november, paa
Norges og Sveriges foreningsdag, steg prinsen iland ved Aarhus.
Hermed er han ude af norsk historie. At han trods alt har
gjort vort land uvurderlige tjenester, er officielt anerkjendt paa
den maade, at det norske storthing i 1914 sendte en deputation
til Danmark og lagde en krans af guid paa hans kiste i
Rosenkilde domkirke.
I de dage det første overordentlige storthing samledes i
Kristiania, var der et omslag i den politiske stemning paa Østlandet.
I Kristiania var den vel endnu ikke unionsvenlig, men heller
ikke unionsfiendtlig længer.
Den 5te oktober kom de svenske kommissærer fra
Fredrikshald til Kristiania. Der var vistnok æresbevisninger, men
modtagelsen var i virkeligheden kold. De eneste, som viste
kommissærerne forekommenhed, var grev Wedel Jarlsberg og hans
svigerfader Peder Anker.
Først efterat Kristian Fredrik havde nedlagt sin magt i
storthingets hænder, kunde kommissærerne aabne forhandlingerne
med dette.
Til præsident i storthinget valgtes sorenskriver W.F.K. Christie.
De svenske kommissærer, som i den svenske konges navn
skulde forhandle med storthinget, var statsraad, baron von Rosen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
