Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
.KRISTIANIA BY.
var flere af datidens intelligenteste mænd, som f. eks.
professorerne Sverdrup og Hersleb og provst Frederik Schmidt. Omvendt
var der andre, som ikke lagde skjul paa sin glæde over
stats-forandringen. Men den store mængde forholdt sig temmelig
ligegyldig, efterat foreningen var bleven en fuldbragt kjendsgjerning.
Karl Johan blev en kort tid i Kristiania, sysselsat med dannelsen
af det nye statsraad, paa hvis sammensætning grev Wedel flk
den største indflydelse. De forrige statsraader blev staaende
paa Carsten Anker nær (dog traadte Rosenkrantz allerede efter
et par maaneders forløb frivillig ud).
Karl Johans oprindelige plan var at inkorporere Norge eller
underordne det under Sverige, men sin plan kunde han ikke
gjennemføre. Statsforbundet mellem de to riger under fælles
konge kom til mere at svare til nordmændenes krav paa
selvstændighed end til svenskernes krav paa supremati. Karl Johan
nøiede sig med at opnaa et øieblikkeligt resultat, om end
dette-var halvt eller blot tilsyneladende; naar statsforbundet var
opnaaet, haabede han, at det endelige resultat i fremtiden skulde
blive en sammensmeltning. Men hans arbeide var forgjæves og
vakte en modstand, som han selv tilslut maatte bøie sig for.
Som statholder blev den 17de november 1814 udnævnt grev
Hans Henrik v. Essen, der allerede efter Kielerfreden havde været
bestemt til denpe stilling.
Den nye statholder skulde tillige være chef for den norske
hær paa kongens vegne og kansler for universitetet, som Karl
Johan mistænkte for at være et arnested for «danske sympatier» ;.
men greven havde hverken evner eller interesse for sin opgave
og indskrænkede sig i regelen til at være mellemled mellem
regjeringen og kongen.
Fra 1814 til vedtagelsen af formandskabslovene 1837.
Kristiania var 1814 en liden, uanselig by; ved folketællingen i
1815 var antallet af indbyggere med fæstningen og de paa byens
grund liggende forstæder 10 886. Den var ikke halvt saa stor som
Drammen er nu.
De gamle kvartaler var vel i modsætning til de udenfor
beliggende krogede gater regelmæssige; men af betydeligere bygninger
var der kun faa, og af huse over to etager kun et par. De nye
institutioner maatte hjælpe sig med de tarveligste lokaler. For
kongehuset havde man en tidligere privatbolig, Palæet, som Bernt
Anker havde testamenteret det offentlige. Storthinget maatte
flytte ind i Katedralskolen (det senere Kirkedepartement), og
skolen maatte hvert iredje aar fortrække til Mangelsgaarden.
Universitetet og dets bibliotek o. s. v. maatte hjælpe sig med
ubekvemme bygninger, der laa temmelig langt fra hverandre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
