Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
483
halvt latterlige optrin, men det hele havde nok en alvorlig
baggrund og drog efter sig følger af forskjellig art.
I de første aar efter 1814 blev ikke grundlovsdagen mindet
paa nogen festlig maade, undtagen i klubber i Trondhjem. Først
i 1824 synes man at have feiret dagen. Studenterne holdt dette
aar et gilde 17de mai paa det daværende landsted Sorgenfri bag
den nuværende Trefoldighedskirke.
Storthingets medlemmer havde og tænkt at feire dagen ved
en festlig sammenkomst i klubben «Enigheden», men de lod det
være, da de hørte, at det vilde mishage kongen. I 1825 og 1826
blev dagen mindet hist og her ved flagning fra skibene og ved
mindre tilstelninger. Men i 1827 feiredes 17de mai næsten som
-en virkelig nationalfest. Da Karl Johan forlod Kristiania 17de
marts 1827, var han efter den megen hyldest i godt lune.
Statholderen, grev Sandels, søgte da at faa udvirket, at han opgav
sin modstand mod festligholdelsen af 17de mai; Sandels ansaa
denne modstand for uforstandig, eller han vilde skaffe sig selv
popularitet. Sandels opfattede kongens svar som en indvilgelse,
og man mente nu at kunne feire dagen, uden at gjøre sig skyldig
i nogen hensynsløshed mod kongens person.
Storthingets medlemmer samledes til middag i selve thingsalen.
Der gaves en festforestilling paa teatret, studenterne holdt gilde,
og paa havnen afbrændtes fyrverkeri om aftenen. Det hele havde
et yderst loyalt præg.
Ikke destomindre blev Karl Johan meget vred paa stor
thinget og grev Sandels, som han paastod havde gjengivet hans
ord urigtig.
Han begyndte at tro, at Sandels var bleven altfor
norsksindet til at være formand i den norske regjering. I denne sin
opfatning blev han bestyrket om høsten samme aar. En svensk
danselærer Strömberg havde i januar 1827 aabnet et offentligt
teater i Kristiania; paa foreningsdagen 4de november opførte
han et af ham selv forfattet stykke med titel af «Fredsfesten»
eller «Foreningen». Det var et usselt makverk, skrevet i et
miskmask af svensk og norsk.
Stykket blev udpebet efter fortjeneste. Publikum benyttede
efter en erklæring fra justitsdepartementets chef, statsraad Holst,
kub den ret, som man selv under absolute regjeringer ikke pleier
at negte det, nemlig at lægge sit mishag for dagen med et slet
produkt og sammes maaske endnu slettere opførelse.
Det hele optrin var en bagatel, og Sandels fandt det
overflødig at nævne noget derom i sine rapporter til kongen. En
hofmand bragte i Stockholm sagen frem for Karl Johan, hvis
fantasi løb løbsk; han synes i pibningen at have seet signalet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
