Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
.KRISTIANIA BY.
Ansvaret havde denne havt ogsaa før; men muligheden for nogen
norsk indflydelse paa disse sagers forberedende behandling var
dog ikke udelukket. Nu blev denne ud vei stængt, en aabenbar
tilbagegang for norsk indflydelse.
Svenskerne tilbød at øge antallet af norske deltagere til 3,
men de vilde benytte leiligheden til at rigsaktfæste
udenrigsministeren som svensk, hvad den i Stockholm værende norske
statsraadsafdeling i Sverdrups ministerium gik med paa, men
den norske regjering i Kristiania afviste. Den norske regjering
fremsatte selv et forslag til rigsaktbeslutning, som blev afvist af
den svenske regjering den 30te marts 1886, fordi
udenrigsministeren ikke var rigsaktfæstet som svensk.
Ved resolutioner paa venstres landsmøde paa Hamar i
september 1886 og i Trondhjem i juli 1887 foresloges sagen
ordnet ved en norsk grundlovsforandring, og venstre udtalte sig
mod enhver udvidelse af det statsretslige fællesskab. Før disse
resolutioner blev vedtagne, gik venstres program ud paa fælles
udenrigsminister, ansvarlig for begge riger.
I sammensat statsraad den 28de januar 1891 vedtoges et
forslag til fremsættelse, som øgede antallet af norske medlemmer
til 3, uden at spørgsmaalet om udenrigsministerens nationalitet
berørtes i forslagets ordlyd; men det svenske statsraad havde
fastholdt, at chefen for udenrigsdepartementet skulde være en
svenske. Den norske statsraadsafdeling havde tiet stille til denne
udtalelse, og under behandlingen af trontalen den 21de februar
1891 stillede Carl Berner et forslag til dagsorden paa Hamar- og
Trondhjemsresolutionernes grund, og dette forslag vedtoges med
59 stemmer mod 54. Venstre havde paa sit program stillet
egen udenrigsminister.
Efter dette udfald indgav ministeriet Stang-Gram sin
dimission og ministeriet Steen-Blehr dannedes 1891 (6te marts 1891
til 2den mai 1893). Paa programmet egen udenrigsminister,
almindelig stemmeret og direkte skat flk Steens ministerium ved valget
i 1891 65 stemmer mod 49 høire og moderate.
Konsulatsagen eller spørgsmaalet om eget norsk konsulatvæsen
blev sat paa dagsordenen af storthinget i 1891, og der nedsattes
en komité, der foreslog oprettelsen af egne norske konsuler. Den
lste marts 1892 vedtog storthinget den Moursundske dagsorden,
som hævdede, at koDsulatsagen maatte behandles og afgjøres
alene af norske statsmyndigheder. Stemmetallet var 64 (rene
venstre) mod 48 (høire og moderate). Det var første led i en
videregaaende unionspolitisk aktion.
10de juni 1892 bifaldt storthinget planen for oprettelse af
uorsk konsulatvæsen og bevilgede 50 000 kr. til foranstaltninger
til at gjennemføre planen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
