Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
527
forestillet sig. Men det lod sig ikke negte, at Norges forsvarsvæsen
i lange tider havde været uforsvarlig forsømt.
I Kristiania istandbragtes en adresse til storthinget, som
var undertegnet af 25 høiremænd, 22 venstremænd, 5 moderate
og 4, som ikke tilhørte noget parti. Denne adresse blev 4de mai
1895 overbragt formændene for de tre storthingsgrupper, høire,
moderate og venstre, ved en deputation, hvori disse partier
ligeledes var repræsenteret, og hvis ordfører var direktør M. S. Hansson,
som uden tvil ogsaa havde den væsentligste del i at faa adressen
istandbragt. I denne udtaltes det, at det vikle være uklogt, om
det norske folk vilde stille sig afvisende ligeoverfor den vilje til
forhandling, som der var vist fra svensk side.
Storthinget vedtog saa den 7de juni 1895 i strid med siu
tidligere holdning med 90 stemmer mod kun 24 en beslutning,
hvori udtaltes ønsket om nye forhandlinger paa frit grundlag under
forudsætning af saavel fælles som særskilt baade udenrigsstyre
og konsulatvæsen.
Dette var et tilbagetog af storthinget, idet det opgav at
bringe konsulatsagen igjennem som en særskilt norsk sag.
Det, som havde bevirket dette omslag, var først og fremst
skrækken, som stod af de svenske krigstrusler og overfaldsplaner,
og erkjendelsen af landets forsvarsløse forfatning.
14de oktober 1895 fik det Stangske ministerium sin i saa
lang tid begjærede afsked, og et nyt ministerium Hagerup blev
udnævnt. Fr. Hagerup havde været medlem af det andet Stangske
ministerium.
Dette Hagerupske ministerium (14de oktober 1895 til 17de
februar 1898) kom ikke til at udrette synderlig meget.
Det var sammensat i overensstemmelse med den majoritet i
storthinget, som havde forenet sig om 7de juni-beslutningen 1895:
Forhandling med Sverige paa frit grundlag.
Ministeriets foranstaltning paa det unionspolitiske omraade
indskrænkede sig da ogsaa til dette ene: at faa nedsat en
unions-komité (den tredje og sidste i -ordenen).
Den norsk-svenske mellemrigslov af 1874, som var blevet
fornyet 1890, og som fastsatte toldfrihed for en række varer fra
det ene land til det andet, opsagdes fra svensk side i 1895, fordi
Sverige indførte toldbeskyttelse.
For unionen var dette skjæbnesvangert. Det var stadig
fremholdt fra høires side, at unionen bød økonomiske fordele ved
det udvidede marked, den bød. Mellemrigslovens opsigelse svækkede
denne opfatning og bidrog til at tynde de norske unionsvenners
rækker.
Den 3dje unionskomité af 13de november 1895 afgav den
20de januar 1898 sin indstilling. Den viste, hvor uforenelige de for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
