- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
534

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

534

.KRISTIANIA BY.

for kongemagten at skille sig af med den mand, som havde
fremkaldt det afgjørende brud i de unionelle forhandlinger.

Som hans efterfølger blev konstitueret J. O. Ramstedt, hidtil
medlem af den Boströmske regjering, og i denne egenskab
medansvarlig i «de 6 punkter».

I et møde den 25de april 1905, det sidste hvori norske og
svenske statsraader sad sammen under forsæde af den fælles
konge, fremlagde den norske statsraadsafdeling den norske regjerings
svar paa kronprinsregentens forhandlingstilbud af 5te april.

I slutten af april kom kronprinsregenten atter til Kristiania,
hans sidste besøg i Norges hovedstad. Kjøreturen fra
jernbanestationen op til slottet foregik under taushed fra tilskuernes side.
Politikere af alle partier meddelte under hans ophold, at der var
ingen vei udenom oprettelsen af et eget norsk konsulatvæseu.

Den 10de mai kom specialkomitéens indstilling, som foreslog
opsigelse af fælles konsulatvæsen fra 1ste april 1906 og lov om
oprettelse af norsk konsulatvæsen. Loven blev vedtaget
enstemmig den 18de mai af odelsthinget og 23de mai af lagthinget.

Den 17de mai 1905 blev feiret som aldrig før. I Kristiania
deltog regjeringen og storthinget i toget, og paa Fæstningspladsen,
hvor Nansen holdt festtalen, blev saavel regjeringens chef som
storthingspræsident Berner hyldet paa den mest demonstrative maade.

Konsulatloven blev dagen efter vedtagelsen den 24de mai
indstillet til sanktion. Kong Oscar overtog regjeringen fra
26de mai, efterat han siden krisens udbrud, 8de februar, havde
staaet udenfor. Den norske regjering vidste ikke, om konsulatloven
vilde blive sanktioneret eller ikke, og mente, at det var bedre at
forekomme end at forekommes, og endnu 26de mai sendte den
for alle tilfældes skyld sine afskedsansøgninger til kongen,
adresseret til statsraadsafdelingen i Stockholm.

Det sidste norske statsraadmøde paa Stockholms slot holdtes
27de mai 1905. Baade kongen og kronprins Gustaf var tilstede.

Statsraadsafdelingen, bestaaende af statsminister Løvland og
statsraaderne Bothner og Hagerup Bull, fremholdt reformens
betydning, og at den havde samlet nationalforsamlingen til
enstemmighed under folkets ligesaa enstemmige tilslutning.

Kongen henviste til kronprinsregentens forhandlingstilbud af
5te april, og erklærede, at han for tiden ikke fandt det tjenligt
at sanktionere den foreslaaede lov, «der er en forandring af
konsulatvæsenets bestaaende fællesskab».

Statsraadsafdelingen henstillede til kongen at udsætte
behandling af sagen til statsraad i Kristiania, forat han kunde forhandle
med den samlede norske regjering. Denne henstilling erklærede
kongen, at han ikke kunde følge. Statsraadsafdelingen gjorde de
sterkeste forestillinger i anledning af kongens udtalelse og erklærede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free