Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING I I)ET GAMLE OSLO.
15
1296—99 ombyggedes den af Haakon V til korskirke,
saaledes at det oprindelige skib blev midtre del af den nye
kirke. De nyere partier var væsentlig opfort af teglsten.
Kirken nævnes første gang i 1196, og siden den tid er den
nøie knyttet til landets historie, særlig fra Haakon V
Magnussøns dage. Noget efter 1296 oprettedes et domkapitel ved
kirken, og den var det næstfornemste af landets 14
kongelige kapeller; Apostelkirken i Bergen var det fornemste. 1308
ophøiedes den til kongeligt kapel. Skrudhuset omtales 1321.
Haakon V’s brev af 13de februar 1303 bestemmer, at alle
præsteindtægter af det da ganske til nedfalds staaende kapel paa
Thornberg (Tanberg) i Norderhov skulde tillægges Mariakirken i
Oslo efter bøn af biskop Thorstein (1289—1304).
Den fik sin største pragt i begyndelsen af det 14de
aarhundrede ved Haakon V.
I 1314 bestemte han, at provsten ved Mariakirken skulde
være rigets kansler, en værdighed, han med faa afbrydelser
beholdt lige til reformationen.
Magnus Erikssøn gav Mariakirken 1336 blandt andet
skog-parter til brug ved en kalkovn (limofn) og teglovn (tiglofn).
1389 blev der til kirken givet midler bl. a. til opbygning
af et Mariakapel (til Marikofans bygning).
1395 bestemte fru Birgitte Knutsdatter før sin død, at der
skulde bygges et alter, hvorved hun og hendes mand rigsraad
Jon Hafthorssøn vilde begraves. 1401 bestemte rigsraad Jon
Marteinssøn, at han skulde lægges i kirken, og at hans hjelm og
skjold skulde ophænges i koret, «der hvor den unge kong Haakon
hviler».
Om kirkens pragt vidner dens mange altere, ialt 12:
Laurentius alter, Mariæ alter sub lectorio, nævnes 1390 og 1463,
Olavs alter, Altare crucis (korsets alter) ander koret nævnes
1382 og 1402, Vor Frue alter i nordre kor, Birgittas alter,
Catharinas alter, Store Annas alter, Lille Annas alter, Dorotheæ
alter (var snarere et præbende).
Til sammenligning anføres, at fra Hamar domkirke nævnes
10 altere, i Stavanger og Bergens domkirker 12, i
Hallvards-kirken 25 og i Nidaros domkirke 28.
30te august 1515 var der fuld messe i kirken, hvorved
Kristian II, erkebiskop Erik Valkendorf og andre var tilstede.
I marts 1523 sendte Gustaf Vasa en hær under Lars
Sig-gesson og Thure Jensson mod Oslo; da satte, som det heder i
Thure Jenssons beretning, «then jutohop paa biskopsgården»
(Ladegaarden) ild paa byen «nogre dage» før svenskerne kom,
forat de ikke skulde finde tilhold der. Derved brændte «kyrkan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
