Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING I I)ET GAMLE OSLO.
17
partern spinæ coronæ domini) og veier et bismerpund, mer og
ikke mindre; Ludvig den helliges, konge af Frankriges billede
(imago Sti. Ludovici regis Franciæ), forgyldt, veier 8 eller 10 mark
sølv; imago St. Erici, regis Sveciæ, forgyldt, paa 8 mark sølv;
stor kalk af ungersk guld, omtrent 5 mark oppaa en bismer,
med paten af guld; et bord beslaget med sølv, 5 alen langt og
1 alen bredt og besat med relikvier; forgyldt kalk paa 60 lod,
med paten; kalk paa 30 lod sølv; jeg, Hans Arildssøn, lod
søn-derslaa en gammel brudden kalk paa 35 lod og 60 lod sølv,
«fter mester Hans Mules befaling, til at kjøbe fetalje for og
tømmer til kirkens behov; 2 røgelseskar paa 70 lod sølv; stort
røgelseskar paa 60 lod sølv ; 2 smaa forgyldte kors paa 80 lod
sølv ; 4 smaa kroner af forgyldt sølv, paa 7s pund ; stor bratse
(spænde), forgyldt, paa 40 lod ; liden bratse, paa 6 lod ; 2 bratser,
«om ere gjorte udi Englaud, paa 40 lod sølv ; 2 smaa bratser udi
korkaaber, med perler besatte, paa 10 eller 12 lod sølv; 2 store
■hvide «skaller» (skaale?) med sølv heslagne og forgyldte, paa
70 lod; en brun «skallig», beslagen med forgyldt sølv paa 30
lod; et høit, forgyldt helligdomskar, paa 60 lod solv; lidet
høit kar, paa 60 lod sølv; 2—3 helligdomskar, beslagne med
sølv; stor deilig monstrans, forgyldt, som er til høialteret, paa
1 pund sølv ; 2 smaa monstranser, som var til de altere, der
nedbrændte, veiede nær 16 mark sølv; 10—12 bøger, beslagne
med forgyldt sølv og besat med gemmis et margaritis (med.
ædelstene og perler); «forvarede jeg alle kirkens klæder, som
■ere til høialteret, som ere korkaaber af gyldenstykke og fløiel,
item alterklæder og messeklæder, som ikke er mage til i Norge»;
«ere alle Mariekirkens breve, som ere paa hendes gods tilstede
og andre breve» ; «alle disse klenodier bevarede jeg, Hans
Arildssøn, paa Eders naades vegne og Noriges krones bedste og to dage
førend de svenske og lybske kom til Aaslo og førte dem til
Eders naades slot Akershus».
Mariakirkens grundlægger, kong Haakon V, som døde i Tønsberg
1319, blev begravet i denne kirke. Allerede før var hans hustrus
morfader fyrst Vitzlav af Rügen, død 1302, begravet i
Maria-kirken. Han er den eneste udenlandske fyrste, som vides
begravet her i landet. I sit testamente valgte han sit gravsted
«foran høialteret», altsaa i koret i Mariakirken.
Haakons dronning Eufemia, død 1312, er sikkerlig og begravet
i kirken. Dronningen gav i sit testamente ikke mindre enb
100 mark sølv til Mariakirken, og disse blev udbetalt af kong
Haakon i 1313 ; for denne sum har kannikerne aabenbart kjødt
•en eng Dælen (Lakkegaarden), thi jordebogen fra 1542 siger om
den, at deu var givet til kannikernes kommune «for 300 aar
sideu af dronning Eufemia til evindelig eiendom». Kongens
2 — Kristiania by. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
