- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
25

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING I I)ET GAMLE OSLO.

25

Det tør vistnok antages, at modstanden mod franciskanerne
eller tiggermunkene hovedsagelig er udgaaet fra deres fødte
fiender, de alt bosatte prædikebrodre, hvem tiggermunkene
berøvede mange indtægter.

I 1376 skrev Oslo kanniker og minoriternes konvent til
biskop Botolv i Stavanger, at nogle lægmænd havde af djævelsk
indskydelse med vold opbrudt minoriterklosterets port 20de
april og mishandlet broder Nikolaus, ordenens knstos i Norge,
og broder Halvard samt endog dræbt en mand. Biskopens
official havde da med domkapitlets samtykke med fakler og
klokkeringnirg lyst det store bann over ugjerningsmændene,
saa at de alene af det apostoliske sæde eller en af ordenens
konservatorer kunde blive absolverede. Tidekin skytte,
voldsmændenes høvding, og de andre havde gjentagne gange
tilbudt at bøde efter evne saavel til kirken som til kronen og
enhver anden, som derpaa havde lovlig fordring. Saa bad udstederne
biskop Botolv, der var ordeuens konservator, at han vilde løse
forbryderne af bannet og paalægge dem passende bod, da det var
dem umulig at drage til Kom.

Den sidste efterretning før klosterets ophævelse er fra 1513,
men naar og hvorledes den formelige ophævelse skede, vides ikke
sikkert. Kustos og gardian omtales i nævnte aar.

Ved brev af 21de november 1538 overdrog kongen
(Kristian III) kirke og kloster til Oslo borgere til hospital, hvortil
ogsaa skulde lægges renten af «det andet hospital i Oslo til de
syges ophold» (antagelig Laurentius’s hospital). Oslo hospital
bestaar endnu, og bjgningen antages delvis at være en levning
af det gamle kloster. Nogle mener dog, at Oslo hospitals
stenbygning er fra midten af det 16de aarhundrede, fra Fredrik IX’s tid.

Kirken, der er af sten, og andre bygninger brændte 23de
januar 1794, men opbyggedes og indviedes paany 1 lte mai 1796.
Den restaureredes 1880.

Siden Lange udgav sin Klosterhistorie i 1847, har det været
antaget, at det til Oslo hospital hørende gamle stenhus er en
levning af det gamle graabrødrekloster.

I 1556 var hospitalet i fuld virksomhed; det havde dengang
sin egen præst.

Klosterets bygninger var vistnok af træ, thi Absalon Pederssøn
Beyer fortæller, at svenskerne under Syvaarskrigen 1567 «satte ild
paa spetalen, oc brende der mange vanføre mennisker, som icke
kunde redde dennem sielffue».

Hospitalet laa i grus indtil 1580. Oslo biskop og domkapitel
henvendte sig da til kongen, og denne befalede lensherren paa
Akershus, Ludvig Munk, at han paa offentlig bekostning skulde
«lade bygge et hospitalshus».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free