Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
KRISTIANIA J5Y.
P. .4. Øyen inddelt disse ler- og sandlag i en række niveauer,
hvei ineü sjt selskab af skjæl og muslinger, og det er bans
inddeling og opfatning, som her er fulgt.
Som eksempel paa anvendelsen af kjendskabet til skjællene
og deres levevis kan nævnes et snit gjennem de lose jordlag,
som kunde sees, da der blev planeret for Regjeringsbygningen i
Akersgaten.
Over alunskiferen, som her danner det faste fjeld, laa et
meget stenet ler med skurestene, der opfattes som en gruudxnoræne,
afsat direkte under bræen. Over den laa et par meter mægtigt
sandlag og lerlag, i hvilket fandtes det ovenfor nævnte baadskjæl
og tallerkenskjæl, som er arktiske skjæl.
Høiere op’ over disse lag laa graa sandblandet ler, hvori
fandtes blaaskjæl, der ovenfor er anført blandt de nordlige skjæl,
og østers, der er en sydlig form.
Havet her har efter dette først været koldt og senere
varmere. Det var ogsaa den tidligere, i hovedsagen vistnok rigtige
opfatning, at havet først var koldt og senere varmere.
Der adskiltes mellem det ældre ler, væsentlig med
koldt-vandsskjæl, hvilket kaldtes mergelleret, da det holdt op til 3 pct.
kulsur kalk, og muslingleret med skjæl og muslinger, som helst
holder til i et mindre koldt hav.
Den senere detaljerede undersøgelse har imidlertid vist, at
det hele er mere kompliceret.
Det ældre ishavsskjæl var tidligere kjendt i lerlagene sydlig
for raet eller morænerne i Jarlsberg og Larvik amt, hvilke lag
var afsat i et koldt hav.
Som før berørt, er der i Skaadalen i en høide af 221 m.
fundet skalrester af sjødyr i urørt strandgrus. Findestedet ligger
i skogen omkring 250 m. nordvest for Skaadalen station. Disse
skalrester tilhører dyr, som skyr et egte ishav. Det er
blaa-skjællet i store og vakre former. Men foruden dette fandtes
skaller af den varmeelskende tallerkenmusling (macoma balt ica),
ligesom ogsaa af boremuslingen (saxicava pholadis), og af det
tyndskallede grisskjæl (nu/a truncata), og skalrester af rur
manglet ikke.
Dette tyder paa, at havet paa den tid, da strandlinjen laa
221 meter høiere ved Kristiania, havde et ikke fuldt arktisk
klima. Men saa optræder atter senere ishavsskjællet, saa der atter
er blevet et koldere hav; den ved blaaskjællet antydede mildere
tid ligger imellem ishavsskjællets ældre tid og ishavsskjællets
yngre tid.
Nedenfor opregnes de forskjellige niveauer, som havet har
indtaget i Kristianias omegn, benævnt efter et - enkelt
karakteristisk skjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
