- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
108

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

KRISTIANIA J5Y.

isfri i de 36 aar mellem 1849—84. I 1872 var fjorden isfri
hele vinteren, i 1882 blev fjorden aabeu 24de marts, men i 1876
først 10de mai. I 27 af disse 36 aar blev fjorden isfri i løbet
af april.

Hvis ikke isbryderne arbeidede liver dag, vilde byen i
maaneder være afskaaret fra sjøværts forbindelse med. udenverdenen.

Det hænder med mange aars mellemrum, at trafiken paa
Kristiania er stoppet for kortere tid paa grund af is udenfor
sydkysten. Sidste gang hændte dette i januar 1917. Ved
Torungen fyr udenfor Arendal var isen saa sterk, at den kunde
kjøres langt tilhavs. Den vaV 5 tommer tyk og laa speilblank,
saa langt man øinede. 1 Arendal laa en hel del skibe,
som forgjæves søgte at komme ud. Et stykke ude i Skagerak
laa skibe indefrosset. Man kunde kjøre og gaa langt tilhavs
baade udenfor de norske sørlandsbyer, den svenske vestkyst og
Skagen. Isen spærrede Fredrikshavns havn. Dampskibsfarten
derfra standsede baade til Goteborg og Kristiansand. Drammen
var indefrosset. Drøbaksund var frit for is paa grund af
strømmen. Der var klart vand derfra og ud til Hvaler og Færder,
men der begyndte havisen.

Februar er aarets koldeste maaned i Kristiania med en
middeltemperatur af -f- 4.5, skjønt januar kommer ikke langt efter
med -r- 4.4.

Den laveste iagttagne temperatur i Kristiania er -j- 29.5 C.
den 21de januar 1841. Den gjennemsnitlige snedybde i januar
er 13 cm., men den kan være 36. I februar er der end mere
sne, gjennemsnitlig 17 cm., men der kan være 43 cm.

I februar mærkes af og til tegn paa den kommende vaar,
ei alene derved, at dagene bliver længere, men det kan hænde,
at der af og til sees nogle lærker.

I marts er gjennemsnitstemperaturen endnu under 0°,
nemlig -j- 1.4, og snedybden er næsten lige saa stor som i februar,
nemlig 16 cm., men den kan være storre, nemlig 50 cm.

Et stykke ud i marts begynder solen at faa magt. Det
drypper af tagene, store snemasser løsner oppe paa de høie
bygninger og styrter ned paa fortangene og truer de forbigaaende.

I Kristiania førtes tidligere ikke sneen bort efter hvert
snefald; den laa og dyngede sig op i gåterne, og vaarblødens tid
var usund.

Der er noksaa voldsomme temperaturforandringer paa denne
aarstid. I middagsstunden kan det være vaarligt varmt, men om
kvelden og morgenen er det koldt, og sneslapset stivner til is,
som gjør færdselen paa gaten besværlig. I solvæggen kan der
være varmt, saa sommerfugle vover sig frem; men i skyggen
kan der være kold sno.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free