- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
118

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

KRISTIANIA J5Y.

dækkede fjeld, forklares paa folgende maade: Søndenvinden paa
Alpernes sydside stiger op og udvider sig; den afkjøles derfor
og mister sin fugtighed. Paa den modsatte side sænker den sig
og trykkes sammen, og da den er blevet tør, bliver den varmere
end den var, før den steg til veirs. Denne forklaring er i
overensstemmelse med den mekaniske varmeteori. Føhn i Schweiz
frembringer flom og sneskred. Den smelter paa en dag mere
sne end solen gjør i 14 dage. Den befordrer væksten af mais
og modningen af druer; men mennesker og dyr befinder sig uvel,
medens den blæser.

I Kristiania blæser der af og til en tør og varm fjeldvind
fra det høie land i vest og nord, en vind, som er af samme art
som den vind, som i Schweiz kaldes for fohn.

Naar denne blæser, har det hændt, som i 1896, at
temperaturen paa aarets allerkoldeste tid, den 30te januar, i Kristiania
er steget til ll.G° C., uagtet vinden kom over de kolde
snedækkede fjeldmarker.

I Grønland, saavel i Nordgrønland som i Sydgrønland, er det
vel bekjendt, at der kan komme en varm sydøstlig vind fra
Grønlands indlandsis, hvilken om vinteren kan bringe
temperaturen til at stige 25 0 C.

Rink har i sin beskrivelse af Grønland omtalt, hvorledes
denne vind kan komme i alle aarets maaneder og over hele
kysten. Den foraarsager en forhøielse af temperaturen især om
vinteren, da den kan faa termometret til pludselig at stige 20° R.
(25° C.).

Denne varme sydostvinds komme giver sig sædvanlig
tilkjende paa forhaand ved en meget lav barometerstand, og himlen
er da overtrukket med blaalige, lange, ovale skyer. Det kan
endnu være blikstille, og luften viser en sjelden gjennemsigtighed;
saavel om sommeren som om vinteren bliver luften ved den
pludselige temperaturforhøielse trykkende, og saa kommer stormen
paa engang.

Den pludselige stigen af temperaturen virker ikke behagelig.
En forhøielse af 25°, selv om man derved kun naar op i 0J,
virker lige saa sløvende og slappende som overdreven
sommervarme.

I Kristiania kan som berørt ogsaa indtræde betydelige
for-lioielser af temperaturen som følge af faldvind, som er en
følin-vind; om denne vind her langt fra ikke er saa udpræget som i
Schweiz eller paa Grønland, saa kan den dog af og til mærkes.

Som eksempel paa en saadan føhnvind i Kristiania kan
nævnes den 30te januar 1896.

Barometerstanden faldt fra 765.7 mm. den 29de januar kl.
12 middag til 758.0 mm. den 30te januar i Kristiania.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free